Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

89 tidig, hvorfor de endnu den Dag i Dag finder udstrakt An- vendelse til Opskæring af Træ navnlig i de træproducerende Lande. Man har forsøgt at fremstille lodretgaaende Rammesave, der skærer begge Veje for at forøge Savens Ydeevne, men uden Held. Derimod skærer de vandrette Save, se Fig. 52, som Regel begge Veje. Saven maa da enten have saa store Tandmellemrum, at de kan indeholde Spaanerne fra begge Snitretninger, eller den maa have en saadan Bevægelse, at den ene Halvdel kun saver den ene, den anden Halvdel den anden Vej. Træet føres, ved disse Save, som Regel fremad med jævn Hastighed. Der vil da fremkomme Vanskeligheder for Enden af Slaget, hvor Savbevægelsen ophører, medens Træet stadig føres frem uden at kunne fjernes af Savtænderne. Herved vil Træet komme til at udøve et stærkt Tryk imod Saven, der maa ud- lignes gennem Fjed- ring af denne og dens Føring. Ved den lod- rette Rammesav med stødvis Bevægelse af Træet, kan man und- gaa dette Tryk ved at lade Fremrykningen af Træet gaa for sig samtidig med, at Saven skærer. For al opnaa en Fordeling af Arbejdet paa de to Halv- dele af Saven, og for at formindske Trykket mod denne, giver man ofte Saven ved den vandrette Rammesav en ejendommelig svingende Bevægelse, ofte kaldet Buebevægelse. Saven A er her (se Fig. 39) styret af de to vandrette Styr D, der er stillet skraat imod Savens Bevægelsesretning. Man vinder herved, at Tænderne i den Halvdel, der sidst har skaaret, og som derfor er fyldte med Spaaner og i Berøring med Træet straks, naar Bevægelsen vender, fjerner sig fra Snittet, medens Tæn- derne fra den anden Halvdel af Saven, der ved Enden af Slaget har haft Lejlighed til at kaste Spaanerne fra sig, straks kan begynde al skære. Buebevægelsen bevirker naturligvis,