4
KOGEKUNSTEN.
første Bøger om Madlavning bleve skrevne af Kogekoner, der meget muligt
vare dygtige i deres Fag, men som ikke kunde skrive deres Sprog og ikke
havde Evne til klart og tydeligt at meddele andre, hvad de vidste. Deres
Bøger vare kun daarligt ordnede og udtrykte som oftest paa en uklar
Maade de allerede noget uklare Tanker; Læserne havde ikke megen Nytte
eller Glæde heraf, men de arbejdede sig dog gjennem disse Bøger saa godt,
de kunde; de maatte imidlertid ofte komme til at mindes den geniale
Dr. Johnsons bekjendte Ytring: »Kvinderne kunne spinde godt, men de
kunne ikke skrive en god Kogebog«.
Kogebøger adskille sig i Almindelighed kun meget lidet fra hver-
andre, undtagen hvad Forordene angaar. De ligne hverandre som Æg, og
enhver, der gjør Bekjendtskab med to eller tre af dem, vil finde Opskrif-
terne som oftest lige uforstaaelige for dem, der ikke kjende noget til Koge-
kunsten, som aldeles unyttige for dem, der have Kjendskab dertil. Maaske
havde den Kogekunstner ikke saa ganske Uret, der gav følgende Svar, da
man engang spurgte ham, hvilken Kogebog han ansaa for at være den
bedste: »De skal læse Don Quixote eller Münchhausen; det er gode Bøger
begge to«.
Kogekunsten er frem for alle andre en traditionel og praktisk Kunst ;
men for saa vidt Opskrifterne ikke have bestaaet Tidens og Erfaringens
Prøve og have forstaaet at vinde almindelig Anerkjendelse, ere de ikke
meget værd. Bøger om Kogekunst ere derfor væsentligst en Afskrift, den
ene af den anden. Den første Kogebog er den mest originale, netop fordi
vi i den ikke kunne spore de literære Laan fra Tiden før Bogtrykker-
kunstens Opfindelse. Men der kan imidlertid næppe være ringeste Tvivl
om, at man ved at søge efter i Klostrenes Arkiver, paa Pergamentruller
og andre Manuskripter, skulde være i Stand til at paavise hver eneste af
de Opskrifter, der findes i den første trykte Kogebog; Plagieringen kan
spores lige fra den Tid og helt ned til vore Dage. De, som have forfattet
Kogebøger, have i større eller mindre Grad afskrevet tidligere Forfattere,
og saaledes maa det fremdeles vedblive at gaa, for saa vidt vi ikke ville
forkaste alle Erfaringer og kun stole paa Theori. De, der forfatte nye
Kogebøger, maa derfor ikke gjøre Fordring paa Originalitet; de bør drage
■Nytte af deres Forgængeres Arbejder og ved Tilføjelser og Sammenlig-
ninger samt ved egen Erfaring og nye Opdagelser søge at forbedre tidligere
trykte Arbejder.
I en Bog af dette Slags kan man med Rette gjøre Fordring paa,
at Stilen er klar, let forstaaelig og nøjagtig, fri for alt, hvad der kan give
Anledning til Misforstaaelse ; men man maa ikke stille Krav paa literær
Fuldendthed. Man kan forlange, at den skal kunne læses af alle Klasser,
og at de Retter, den optager, maa kunne udføres med Lethed og nydes
med Fornøjelse. I saa Fald vil den svare til, livad Læseren ønsker.