Kogekunstens Udvikling.
»Kogekunsten er en gammel Kunst«, siger en talentfuld Forfatter;
»thi den gaar tilbage til Adams Tid. De skjønne østerlandske Natur-
frembringelser, hvis Behageligheder forhøjedes end yderligere ved de duf-
tende Krydderier, som Himlen der har udstrøet i saa rigelig Mængde,
bevirkede, at man allerede tidligt havde sin Opmærksomhed henvendt
baade paa Ganens og Fantasiens Nydelser. Det var i Østerland, de første
store Fester bleve afholdte, og det var i Østerland, Forsynet stillede Civili-
sationens Vugge.«
Man kan sige, at Traditionen om klassisk Kogekunst næsten er
forsvunden, men der er dog tilstrækkeligt tilbage, til at man kan anstille
Sammenligninger, og man kan da ikke være i Tvivl om, at det er den
moderne Kogekunst, der gaar af med Sejren.
Vi ville slet ikke tale om de ofte besungne Tider, da de gamle græske
Helte sade omkring Ilden og stegte hele Svin; det var herlige Fester, der
maatte kunne fryde baade Guder og Mennesker, ej heller om vore Forfædres,
de tapre Kæmpers Drikkelag, hvor der opvartedes med samme Spiseseddel, og
hvor man oplivet af Bardernes Sange og den liflige Mjød aflagde sine
helligste Løfter, naar Frejas Galt blev baaret ind. lertidens Helte havde
en afgjort Forkjærlighed for Svinets Familie. Kogekunsten havde dengang
ikke noget at lære, men det var en glimrende Tid for »Rotissører«. Ved
den glimrende Fest, som Akilles gav for de kongelige Sendebud (omtalt i
Iliadens 9de Sang), var Glanspunktet en stegt Kjødret; men intetsteds i
Homer omtales Kogning. Kunsten at forfærdige Kogekar, der kunde
udholde Ilden, synes først senere at være kommen fra Ægypten, og
Athenienserne, der lagde sig efter denne Kunst, overstraalede snart dßt-
øvrige Grækenland, lige som Frankrig nu staar over det øvrige Europa,
hvad Kogekunst angaar.
Da Romerne kom til Grækenland for at studere Solons Love, bleve
de ikke uberørte af. Bekendtskabet med Landets udviklede Koge-
kunst, der i en noget senere Tid overførtes til Grækenland med de øvrige
Kunster, dengang Grækenlands Kokke fulgte med den Skare af Filosofer,
Talere og Digtere, der drog til Kom, som derved blev Kulturens Hovedstad.