ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
Kogekunstens Udvikling. »Kogekunsten er en gammel Kunst«, siger en talentfuld Forfatter; »thi den gaar tilbage til Adams Tid. De skjønne østerlandske Natur- frembringelser, hvis Behageligheder forhøjedes end yderligere ved de duf- tende Krydderier, som Himlen der har udstrøet i saa rigelig Mængde, bevirkede, at man allerede tidligt havde sin Opmærksomhed henvendt baade paa Ganens og Fantasiens Nydelser. Det var i Østerland, de første store Fester bleve afholdte, og det var i Østerland, Forsynet stillede Civili- sationens Vugge.« Man kan sige, at Traditionen om klassisk Kogekunst næsten er forsvunden, men der er dog tilstrækkeligt tilbage, til at man kan anstille Sammenligninger, og man kan da ikke være i Tvivl om, at det er den moderne Kogekunst, der gaar af med Sejren. Vi ville slet ikke tale om de ofte besungne Tider, da de gamle græske Helte sade omkring Ilden og stegte hele Svin; det var herlige Fester, der maatte kunne fryde baade Guder og Mennesker, ej heller om vore Forfædres, de tapre Kæmpers Drikkelag, hvor der opvartedes med samme Spiseseddel, og hvor man oplivet af Bardernes Sange og den liflige Mjød aflagde sine helligste Løfter, naar Frejas Galt blev baaret ind. lertidens Helte havde en afgjort Forkjærlighed for Svinets Familie. Kogekunsten havde dengang ikke noget at lære, men det var en glimrende Tid for »Rotissører«. Ved den glimrende Fest, som Akilles gav for de kongelige Sendebud (omtalt i Iliadens 9de Sang), var Glanspunktet en stegt Kjødret; men intetsteds i Homer omtales Kogning. Kunsten at forfærdige Kogekar, der kunde udholde Ilden, synes først senere at være kommen fra Ægypten, og Athenienserne, der lagde sig efter denne Kunst, overstraalede snart dßt- øvrige Grækenland, lige som Frankrig nu staar over det øvrige Europa, hvad Kogekunst angaar. Da Romerne kom til Grækenland for at studere Solons Love, bleve de ikke uberørte af. Bekendtskabet med Landets udviklede Koge- kunst, der i en noget senere Tid overførtes til Grækenland med de øvrige Kunster, dengang Grækenlands Kokke fulgte med den Skare af Filosofer, Talere og Digtere, der drog til Kom, som derved blev Kulturens Hovedstad.