8
KOGEKUNSTENS UDVIKLING.
_______
og der er blevet vendt op og ned paa den halve Jord. — Indrømmes maa
det dog, at det ikke er den store Monark, men »den gode Hertug-Regent,
der ødelagde hele Frankrig«, som Franskmændene have at takke for det
18de Aardundredes udmærkede Køkken.
Ludvig XV’s Regeringstid var en af den franske Kogekunsts største
Epoker. Den lange Fred, der fulgte efter Utrechterforliget, de store Kig-
domme, som Finansmændene havde samlet (ved at ødelægge Staten og be-
rige sig selv), Monarkens vellystige Liv, der mere gik ud paa personlige
Fornøjelser og Nydelser end paa at varetage de kongelige Pligter, Hof-
mændenes og de fremragende Personligheders noget letfærdige Karakter —
alt bidrog til at give Ludvig XV’s Tidsalder et meget vellystigt Præg.
Hans unge og stærke Efterfølger Ludvig XVI spiste med mere
G-lubskhed end Elegance, og han kunde ikke rose sig af nogen særlig
grande -finesse de goût — nogen særligt fin Smag i Valget af sin Spise.
Store Kjødstykker og stærkt nærende Retter vare hans Forestilling om et
godt Bord. Hans overdrevne Appetit nøjede sig med at tilfredsstille Sulten ;
udstuderede Anretninger vare ikke nødvendige til at vække hans glubske
Appetit.
I Ludvig XVI’s Køkken var Kogekunsten — som Kunst betragtet
— næsten ganske tilintetgjort, men »dens hellige Ild« blev underholdt i
mange af de gamle Huse, hvis Borde bugnede under samme forfinede og
rige Overflod som under Ludvig XV’s Regering. Den grænseløse Over-
daadighed hos endel af den daværende franske Adel vilde nu anses for
utrolig. Dengang Hertugen af Penthièvre rejste til Bourgogne for at over-
tage Præsidiet i denne Provins, sendte han forud for sig et Køkkenperso-
nale paa 152 Personer. I Prinsen af Coudés Køkken brugtes der hver
Uge .120 Fasaner, og hos Prinsen af Soubise udvikledes samme libe-
rale Begreber med Hensyn til Madlavning. Da Prinsens Kok engang
fremlagde Overslaget til et paatænkt Aftensmaaltid, var den første Post,
Prinsen kastede sine Øjne paa, 50 Skinker.
»Min Gud!« udbrød Prinsen, »tænker I paa at gjøre Gilde for
hele mit Regiment?«
»Nej, Monseigneur! der kommer kun en eneste af dem paa Bordet;
men Resten ere nødvendige til min Espagnole, mine Blonds, mine Gar-
nitures, mine . ,
»Bertram! I plyndrer mig«, sagde Prinsen; »denne Post maa ikke
passere.«
»O, Monseigneur!« udbrød den opbragte Kunstner; »De kjender
ikke vore Resurser! Befal, og alle disse 50 Skinker, der gjøre Dem saa
forfærdet, skal jeg uden Vanskelighed faa Plads til i Deres mindste Toilet-
flaske.« — Hvad skulde Prinsen svare hertil? Han smilede, og Posten
fik Lov at passere.
Ude, tidligere Kok hos Ludvig XVI, siger: »Jeg kan nævne Baller, ved
hvilke jeg, uagtet en stor Mængde Tjeneres Kapserier, den følgende Dag