ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
274 3 œ « ________________________________ Ferskvandsfisk. Af de mest efterspurgte Ferskvandsfisk ville vi nævne Gjedden, Aborren, Brasenen, Karpen og Aalen. Tungen af Brasenen, Leveren af Torsken og Gjedden samt Rognen af Aborren bliver anset som særlige Lækkerbidskener. Bugkjødet er paa alle Fisk det fineste og lækreste, men ogsaa det fedeste. Naar der ikke udtrykkelig siges andet, bør al Fisk renses med den største Omhyggelighed, saa at der ikke bliver noget Blod tilbage ved Ryg- benet, hvorved Fisken faar en mindre god Farve og et ubehageligt Ud- seende ; Rensningen er af stor Betydning, da Fiskene ofte have Orm eller andre Parasiter i deres Tarme; rigtignok gjøres disse uskadelige ved til- strækkelig Kogning, men der er noget uappetitligt ved Fisken, naar man ikke er sikker paa, at Rensningen er fuldstændig. Rogn, Mælke og Lever maa behandles med stor Forsigtighed for ikke at sønderrives. Man maa tage sig særlig i Agt for at beskadige Galdeblæren, thi, flyder Vædsken ud, faar Fisken en ubehagelig og bitter Smag. Bugaabningen gjøres ikke større end akkurat nødvendigt, for at Fisken kan bevare sit gode Udseende, naar den ligger paa Fadet. Ferskvandsfisk have ofte en mindre frisk Lugt, som dog taber sig, naar Fisken, inden den koges, lægges i stærkt saltet Vand. Stor Fisk, som koges hel, lægges altid i koldt Vand; smaa Fisk eller Stykker af Fisk derimod altid i kogende Vand. I den ældre Mad- lavning var Fremgangsmaaden akkurat den modsatte. Er Fisken meget stor, bør det første Opkog ske nogenlunde hurtigt, men derpaa langsomt og med Grydens Laag ikke helt lagt over; herved opnaar man at hele Fisken bliver gjennemkogt, uden at Kjødet sprænges. Gjør man ikke dette, kan man risikere, at Fisken koger itu udvendigt, medens Kjødet kan være fuldstændig raat inden i. Er Fisken lille, bør den koges hurtigt; den be- holder da bedre sin Saft og Kraft. Der bør altid lægges en Fiskesi paa Bunden af Gryden (se Fig. 46). Fisken kommer derved til at koges i jevnere Varme og kan ogsaa let tages op uden at beskadiges. Har man ingen Si, kan man benytte en Tallerken eller et Fad, som knyttes ind i en stor Serviette, saa at Fadet eller Tal- lerkenen let kan tages op.