HUSMODEBEN.
23
Krøsus før sin Død maatte sande Solons Ord: Det er en stor Lykke at
kunne erhverve, men det er en endnu større at kunne bevare.
En af vor Tids mest fremragende Kvinder har herom sagt os føl-
gende Ord, som nok fortjene at paaagtes:
»Vi udøve ikke mere nogen Indflydelse paa Selskabslivets Tilbøje-
ligheder. G-iftermaalet er en Spekulation og Venskabet et tomt Ord. De
skjønneste Øjnes Glans blegne ved Ilden af en Cigar, og den mest for-
føreriske af alle smaa Fødder kan uden at savnes skjule sig under en
lang Kjoles tykke Folder, thi Nutidens tørre, egoistiske Hjerter komme
aldrig under Romantikens Herredømme: for dem existerer der ikke mere
nogen Roman. Hvis Cendrillons lille Sko gik fra Haand til Haand i alle
vore Klubber, vilde den dog ikke vække den mindste Bevægelse, ikke en-
gang hos de unge Officerer eller andre Kavallerer, der ere Medlemmer af
den. Blandt alle de unge Dandier er der ikke en eneste, der saaledes som
Saint-Preux vilde blive henrykt ved Synet af et Korset eller misunde en
Kvindes Livbælte.
Kvinder! vide I, hvor I endnu kunne føre Sceptret? jeg vil sige
Eder det oprigtigt: i Køkkenet. — Kvinderne bleve skabte af Gud for at
lave Mad. Fødemidlernes Natur og Mængde bestemmes af Klimatet og
Menneskeracerne, men overalt og altid beror deres Beskaffenhed paa Til-
beredningen, og det er navnlig i denne Henseende, at Kvindens Takt er
uovertræffelig.
Det var en Kvinde, der opdagede, at Dyrene kun kunne civiliseres,
det vil sige gjøres tamme, ved at anvende den Magt, som Maven udøver,
og Mændene have i denne Henseende stor Lighed med Dyrene. Lige fra
de ældste Tider og til vore Dage er det ogsaa kun de halsstarrige, vilde,
haarde og ondskabsfulde Individer, der have gjort sig bekjendte ved grov
Ligegyldighed for Bordets Glæder.
Den første Meddelelse om Kogekunsten findes i Biblen; vi læse der,
at Englene, der kom til Abraham, bleve trakterede med et Maaltid, der
tilberedtes af Sara!«
Over for Husets Tyende bør Husmoderen ikke blot være den
befalende Villie, men ogsaa den velvillige og betænksomme Moder;
unge Tjenestefolk ere sjældent fornøjede, fordi de haabe paa noget
bedre; de ældre derimod, der have gjort bitre Erfaringer, ere som of-
test tilfredse med det, saaledes som de have det, af Frygt for noget
mindre godt. Den menneskelige Natur er sig selv lig under alle Livets
Forhold. Naar Du derfor kan overbevise dine Tjenestefolk om, at Du meet
Interesse bekymrer Dig om deres Helbred og hele Velbefindende, hvorledes
kan Du da tro, at de kunne blive følelsesløse for den Velvillie, de saaledes
ere Gjenstand for?
Undgaa alt, hvad der nærmer sig til Fortrolighed, der kun vil have
til Følge, at Lydigheden ophører. Tjenestefolk kunne lettere ved Opmun-
tring føres ind paa en god Vej end ved Bebrejdelser føres bort fra en