ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
Kokken. Legemets og Sjælens Bevægelighed ere meget mere afhængige af hinanden, end man i Almindelighed er tilbøjelig til at anerkjende, navnlig hos saadanne Mennesker, hvis Fordøjelsesorganer ere lunefulde. Det er ikke saa sjældent, at saadanne svage Individers Liv og Velfærd kunne være afhængige af en dygtig Koks Omhu. Det var derfor ikke uden Grund, at de gamle kaldte Kokken magister coquinæ {coquorum), hominum senator. og han er endnu den Dag i Dag den Læge, der er i Stand til grundigt at helbrede i det mindste to dødelige Sygdomme, Sulten og Tørsten. I det følgende benytte vi Ordet »Kok« som Fællesbetegnelse for den, der tilbereder Maden, uden Hensyn til Køn. I denne udstrakte Be- tydning kommer Ordet saaledes til at betegne Kok, Kokkepige eller vel endog selve Familiens Medlemmer, for saa vidt de tilberede Maden. Moderne Kogekunst, der er bygget paa den gamles Grundvold, udmærker sig ved større Omvexling, Enkelhed og Renlighed, ved mindre Arbejde og ved at være mere gjennemtænkt. Den gamle Kogekunst var mere indviklet og fuld af Vidtløftigheder; den nye er et fuldstændigt kemisk System. Kokkens Kunst bestaar i at sammensætte Fødemidlerne og at gjøre dem let fordøjelige ved at drage de lette, nærende Safter ud af dem, og paany blande disse saaledes, at ingen bestemt Smag bliver fremherskende, men derimod alt harmonisk forenet; dette er Maalet for Kogekunsten, det, den maa stræbe hen til efter bedste Evne. Den Har- moni, der i et Maleri henrykker Øjet, maa i en Sauce skaffe Ganen den samme behagelige Nydelse. En dygtig Kok bør kjende Egenskaberne ved de Stoffer, han anvender, saa at han forbedrer de Fødemidler, Naturen frembringer i raa Tilstand. Han bør have et godt Hoved, en sikker Smag og en fin Gane, saa at han med Dygtighed kan blande de forskjellige Be- standdele. Det bliver altid en Anstødssten for middelmaadige Kokke at krydre Maden paa rette Maade. Grimod har givet en Fremstilling af, hvorledes en dygtig Kok skal være beskaffen, og vi kunne ikke nægte os den Fornøjelse her at gjengive denne Fremstilling: »En god Koks Finger bør være i stadig Bevægelse mellem Kasse-