ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
26 KOKKEN. rollen og Munden; kun ved hvert Øjeblik at smage paa sin Ragout, kan han finde det rette. Hans Gane maa være overordentlig fin, saa at sige jom- fruelig, saa at den mindste Ubetydelighed gjør Indtryk paa den øg faar den til at undgaa Fejl. Men den uafladelige Varme fra Ovnen, Nødven- digheden for en Kok at drikke ofte, undertiden endog daarlig Vin, Kul- osen m. m. — alt indvirker paa hans Organer og ødelægger hurtigt lians Smagssands. Han har ikke mere den Takt, den Finesse, den overordent- lige Følsomhed, paa hvilken Smagen beror. Hans Gane bliver tilsidst lige som garvet og lige saa følesløs som en gammel Advokats Samvittighed. Det eneste Middel til at gjengive ham den Friskhed, han har mistet, at gjenføde hans Kraft, hans Følsomhed og Takt, er at laxere ham, til Trods for den Modstand, han kan være fristet til at gjøre; thi der findes Kokke, som ere døve for Ærens Røst, som ikke indse, at det kan være nødvendigt for et friskt Menneske at tage Medicin. I, som ønske at nyde fin og udsøgt Mad ved Eders daglige Bord, I skulle ofte laxere Eders Kokke; det er det eneste Middel til at faa Eders Ønsker opfyldte«. Hvad sige I, naadigste Fruer! om denne Radikalkur? Mon Eders Kokkepiger maaske ville være mere tilbøjelige til at lytte til Ærens Røst end Grimods Kokke? Hos os findes der, som allerede nævnt, kun forholdsvis faa Kokke af Profession; man har dem kun i større Huse, fordi man anser deres Løn for høj og deres Madlavning alt for kostbar. Vi nøjes derfor med Kokkepiger, der ere mindre lærde, men ogsaa mindre kostbare, og hvis Dygtighed kan være upaaklagelig ; den største Kunst bestaar i at fange en saadan sjælden Fugl. Naar vi ville opregne de Egenskaber, der ere uund- gaaeligt nødvendige for den højst agtværdige Tjenerinde, der skal kunne kaldes en god Kokkepige, maa vi komme til den Erkjendelse, at kun meget faa fortjene dette Navn. Renlighed! Renlighed! Dette betydningsfulde og vigtige Ord burde staa skrevet med store Bogstaver i ethvert Køkken, stort eller lille. Et Køkken kan være lille og trangt, det kan maaske oven i Kjøbet være mørkt, men derfor har det ikke Ret til at være smudsigt; her gjælder ingen Undskyldning. Kokken selv bør lade sig det være magtpaaliggende, at være omhyggeligt og renligt paaklædt, og han bør tilberede Maden med saa megen Renlighedssands, at de, der skulle spise Maden, ogsaa kunne se paa Tilberedningen uden at tabe Appetiten. Kokken maa være sig bevidst, at den højeste Grad af Renlighed kan sikre et godt Resultat, samt at den mindste Forsømmelse i denne Retning derimod kan virke ødelæggende og berede ham alt Slags Fortræd og Ubehagelighed. Ros eller Dadel afhænger heraf; Valget er let, men ogsaa frit. Punktlighed, hvad Tid angaar, er en Egenskab, der har den største Betydning. En Kok, der ikke passer paa Tiden, der ikke har Maaltiderne færdige paa Slaget, bliver aldrig nogen dygtig Kok. Intet er saa uheldigt som Langsomhed, ikke blot for selve Anretningen men ogsaa for Kokken,