ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
KOKKEN. 27 _____ hvis Arbejde skal bedømmes af de ventende og derfor mindre vel for- nøjede Gæster. Der er maaske mangen Kok, der er i Stand til at tilberede en god Ret, men endnu flere ere i Stand til at ødelægge Maden ved ubetænksomt at opsætte en hel Del Smaating til det sidste Øjeblik. Derfor er et godt Raad dog ikke altid velkomment; vedkommende Kogekunstner kan være saa opblæst, kan være saa sikker paa sin egen Methodes Fortræffelighed, at han mener, der slet ikke er mere at lære, »da lian allerede har lært sin Kunst andetsteds«. Men da der ikke findes nogen højere Kunst end den, at naa det tilsigtede Resultat, bliver en mislykket Tilberedning efter en udmærket Methode dog aldrig saa heldig som en vellykket Tilberedning uden nogen som helst Methode. En selvklog Kok følger sjælden bestemte Regler, men sammenblander paa Slump de Bestanddele, der burde have været anvendte med overor- dentlig Nøjagtighed, Smag og Bestemthed; den nødvendige Følge heraf er Fejltagelse paa Fejltagelse. Ganske vist kan lang Erfaring og et sikkert Øje sætte et Menneske i Stand til undertiden at undvære Maal og Vægt; men dette er en Kunst, som den uindviede helst bør afholde sig fra at udøve. En Madkunstners højeste Ros er altid at kunne berede en god og kraftig Suppe, samt mørt og saftigt Kjød, disse lige saa nødvendige som behagelige Betingelser for Livets Glæde og Vedvaren. Skulde en Kage eller Budding mislykkes af en eller anden mindre væsentlig Grund, maa man lade Naade gaa for Ret; men skulde, Suppen eller Stegen blive ødelagt, kunde selv den mildeste Dommer have Ret til at tabe Taalmodig- heden. De fleste Mennesker have hver sin Smag; hvad der behager den ene, behager derfor ikke den anden. Det er Vanen, der efterhaanden faar os til at synes om dette eller hint, og den medfødte, naturlige Smag maa efterhaanden vige for Vanens Magt. I Smagssager af denne Art bestaar hele Hemmeligheden i paa engang at kunne tilfredsstille hver enkelts Vaner. En flink Kok bør derfor beflitte sig paa at lære deres Smag at kjende, for hvem lian skal tilberede Maden, og han bør tilfredsstille deres Smag, selv om det er paa Bekostning af sin egen Smag*). Hengivenhed i andres Villie, Høflighed og Sagtmodighed ere Dyder, der kunne pryde enhver; for en Tjener er det Fordringer, hvis Opfyldelse anbefales baade af Pligt og af Klogskabshensyn. En Koks Hæderlighed bør være hævet over enhver Tvivl; han maa til Trods for de utallige Fristelser, der frembyde sig hver Dag, stadigt bevare en pletfri Ærlighed. Ingen Klasse Tyende har været saa udsat for at blive blandet med daarlige Elementer som Kokkepigernes. De dygtiges høje Løn og den ') Namqw cocus domini debet habere gulam. (Martialis.)