ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
KJØD. ______________ ______________________________ 353 ________ __________________ Naar Stegen beredes paa denne Maade, bliver den saftig, let fordøjelig nærende, Duften af den er overordentlig appetitlig, og der er derfor mange, der foretrække en Steg tilberedt paa denne Maade fremfor enhver anden Steg. Safterne fordeles mere jevnt i et Kjødstykke, der bestandigt drejes omkring, end i et, der ligger stille paa samme Side, thi her samle de sig paa det laveste Punkt, hvorimod de højere liggende Dele af Kjødet Mive mere tørre. Denne simple Stegningsmaade bestaar i at opstille et Jernspid med det faststukne Kjød foran en livligt brændende Ild. Da Spidet stadigt drejes, bliver Kjødet gjennemstegt overalt uden at faa nogen haard Skorpe. I en Skaal, der opstilles under Stegen, opfanger man den neddryppende Saft, hvormed Kjødstykket jevnlig overgydes. Stegningen bør begynde ganske langsomt ved at opstille Kjødet i længere Afstand fra Ilden. Efter- manden flyttes det nærmere, indtil det er gjennemstegt indvendigt og brunt udvendigt. For i Begyndelsen at beskytte Kjødet mod for stærk Ild, over- vindes det med Smørpapir, der aftages, naar Kjødet er halvstegt. I Al- mindelighed kan man antage, at Stegen er færdig, naar smaa Blærer be- gynde at vise sig paa dens Overflade, og naar der opstiger Damp af disse Ved deres Bristning. Dette viser sig navnlig tydeligt ved Vildt eller Fugle. Spidet bør da flyttes fra Ilden og ikke staa nærmere, end at Kjødet holder sig godt varmt. Bryst og Steg af Kalv eller Faar skulle Naar Rygstykke, Laar, Bryst og Steg af Kalv eller Faar skulle steges paa Spid, stikkes dette paa langs gjennem dem; Fugle spiddes fra lumpen til Halsen, Kanin og Hare paa samme Maade, Kramsfugle tværs __________ igjennem Kroppen. Stykker , .-------------_________ ______________ ________ af større Vildt, saa som Els- ® ________ ayr (Elg) og Raa, spiddes -----------------------------_______________ ganske som andet Kjød, men Fig. 72. Fugle og Kjødstykker, som man vil undgaa at gjennemstikke, lægges i et særligt Apparat — Eng- lændernes cradle spil —, som er fremstillet i Fig. 72. Skjøndt man, som oven for nævnt, ikke med Bestemthed kan op- den Tid, der udkræves til Stegning af hvert enkelt Slags Kjød, vil man dog omtrent kunne sætte 25 Minuter for hvert Pund Kjød, naar Kjødstykket vejer 10 Pund, ligegyldigt om der steges paa Spid eller Pande. Ved mindre Kjødstykker beregnes der lidt længere Tid. ved større lidt °rtere Tid pr. Pund. Naar man vil, at Stegen skal spises, naar den er bedst, maa man beregne Tiden, ikke til Maaltidets Begyndelse men til Stegens Servering. skal der f. Ex. serveres Suppe og Fisk før Stegen, og man kan beregne, at hver af disse to Retter omtrent vil kræve 15 Minuter, har man en halv llne til sin Raadighed, og i denne Tid kan der ske Underværker. Til mekanisk Omdrejning af Spidet har man smaa Uhrværker. Til Stegning anvender man bedst Koakes eller Kul. CO 04