OXEKJØD
363
Oxekjød.
Boeuf.
En stor Naturforsker siger, at »uden Oxen vilde man næppe kunne
leve; Jorden vilde blive uden Grøde, Markerne tørre og ufrugtbare.
Oxen er Landbrugets Tjener, den landlige Husholdnings Støtte og saa at
sige Agerbrugets Grundvold, hvorfor de gamle ogsaa ansaa det for en Brøde
at spise dens Kjød.« Romerske Forfattere omtalte, at Borgere stundom
ere hlevne forviste, fordi de havde dræbt en Oxe. De nyere Grækere spiste
ikke Oxekjød af Agtelse for dette Dyr som Arbejder. Hinduerne anse dem
for æreløse, som spise Oxekjød, og de gamle Ægyptere tilbade jo Oxen
Apis. Den yngre Slægt tager ikke de Hensyn som dens Fædre. Den
moderne Civilisation, der stadigt voxer og stedse er sulten, opæder selve
Guderne.
Ved Opdagelsen af Amerika fandtes Oxen ikke der, men den blev
indført af Spanierne og formerede sig hurtigt; dens Kjød blev hos Ameri-
kanerne ligesom hos Englænderne en af de mest søgte Retter, og overalt
og for alle forkyndes Oxekjødets Overlegenhed over alle andre Sorter Kjød.
Det er ogsaa det mest anvendelige af dem alle. Det giver ikke blot en
større Nydelse, men et mindre Stykke deraf mætter ogsaa mere. For-
døjelsen heraf kræver omtrent 3 Timer. Naar det er af en god Beskaffen-
hed, er det let fordøjeligt og nærende, dog ikke lige godt i alle Lande; thi
dets Godhed beror lige saa vel paa Græsgangenes Godhed som paa
Dyrets Alder og øvrige Værdi. Vi ville derfor ikke tale om det usle Pro-
dukt, der bydes os af gamle Trækdyr, der ere opblæste og fordrukne ved
en fordærvelig Opfodring med Mæsk.
Naar Kreaturet er ungt og fedt, er ogsaa Kjødet fortræffeligt og
Passer saa at sige for alle, men, da det er vel kraftigt og undertiden hid-
sende, bedst for dem, som have en god Fordøjelse, passende Beskjæftigelse
°g Trang til kraftig Føde. Stillesiddende Personer, Rekonvalescenter og svage
Maver i Almindelighed gjøre klogest i kun at nyde det med stort
Maadehold.
Om Indkjøb heraf og Beregning' af, hvonneget der kræves til hver
Person se Side 108.
Oxekjød anses over hele Verden for at være den mest nærende Kjød-
og endskjøndt denne Opinion har dannet sig uden Videnskabens Hjælp,
er den dog for saa vidt rigtig, som der i Oxens Legeme findes en større
Proportion af Kjød eller kjøddannende Stoffer end f. Ex. i Faarets eller
Svinets; det har et tættere Væv end de fleste andre Sorter Kjød, og regnet
efter Størrelsen indeholder et Stykke heraf mere Næringsstof end de andre
°g er rigest paa røde, blodblandede Safter. Da Byron saa Moore spise en
halv raa Beefsteg, spurgte han denne, om han ikke var bange for at be-
gaa Mord efter et saadant Maaltid, og den store Skuespiller Kean plejede
vælge de Kjødretter, han spiste, efter de Roller, han skulde udføre: han