ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
374 oxekjød. Roastbeef. (Fr. Aloyau. Eng. Sirloin of beef.) Ben engelske Benævnelse roastbeef betyder egentlig stegt Oxekjød, men nu förstaas her- ved kun Rygstykket mellem Lænd og Reb (se Fig. 26 Side 108). For- uden Ben bestaar Roastbeefen af et ydre Stykke Kjød og et indre, som er betydeligt mindre (Se Fig. 26). Skilt fra Benet kaldes det første Yder- filet og det sidste Filet. Naar det sidder paa Benet kaldes det hele Roastbeef og svarer til den halve Sadel hos Kalv og Faar. Dette Stykke kan efter Dyrets Størrelse vexle mellem 10 og 30 Punds Vægt. Man vælger derfor selv efter, hvad man behøver. I England er Roastbeef en Nationalret og steges der i Almindelighed kun til Dels, saa at den indvendig er rød og fuld af Saft. Denne Steg behagede ved en glædelig Lejlighed Kong Karl II saa godt, at han, da han havde faaet at vide, at Kjødstykkets Navn var loin of beef, drog sit Sværd og adlede det til Sir Loin, under hvilken Benævnelse det endnu gaar. Det er saaledes allerede af gammel Adel og er stadigt Gjenstand for hele Nationens respektfulde Appetit. Den livsglade Monark har maaske med mindre Tilfredsstillelse adlet mangen en, der maaske nok var af lige saa god Herkomst men dog besad færre Meriter. Roastbeef* paa Spid. Aloyau à l’anglaise. Et Stykke Roastbeef, som man har ladet hænge i nogen Tid, gjøres fast paa et saakaldet engelsk Spid, saa at man ikke behøver at stikke gjennem Kjødet (se Fig. 72); olieret Papir svøbes om, og det steges uden noget Krydderi ved en jevn Kulild. Pasningen af Ilden kræver stor Opmærksomhed, endog Erfaring og Øvelse. Ilden bør være stærk og jevn. I Begyndelsen holdes Kjødet længere borte derfra men nærmes lidt efter lidt, saa at det langsomt gjennemtrænges af Varmen. Henimod Slutningen mindskes Ilden, og Papiret tages af, inden Stegen er færdig. Endskjøndt en Steg paa Spid fugter sig selv ved Omdrejningen og menes derved at faa en lysere Overflade, bør den dog for Sikkerheds Skyld under hele Steg- ningen overgydes med Fedtet, der drypper fra Kjødet. Tiden, der medgaai, beror paa Kjødstykkets Størrelse, 2 à 4 Timer. Naar Stegen er færdig, lægges den paa en lang Stegepande, bestrøs med lidt Salt og sættes l2 Time ind i en varm Ovn, hvilket bidrager til yderligere at mørne alt Oxe- kjød, som steges paa denne Maade. Det anrettes paa et passende 1 a > pensles med Kjødglace og serveres med Stegens egen Jus, der i Forvejen er siet og har faaet et Opkog. Som Garniture anvendes forskjellige Grøn sager: Blomkaal, Gulerødder, Kartofler, tyrkiske Bønner, kogte hver for sig i saltet Vand og serverede paa eget Fad, arrangerede i Grupper. I England serveres der til denne meget ansete Ret i Almindeligt* ogsaa Yorkshirebudding, skaaren i Skiver samt kold Peberrodsauce med Iløde. Om F or skj æringen se Side 45.