Serveringen.
I Løbet af dette Aarhundrede have de dannede Klassers Maaltider
undergaaet betydelige Forandringer, nærmest foranlediget ved den meget
fornuftige’Bestræbelse efter at gjøre Arbejdsdagen saa lang som mulig, for
derpaa uforstyrret at kunne hellige Aftentimerne til Ro og Vederkvægelse.
Middagstimen, som for 50 Aar siden var Kl. 1 eller 2, er nu lidt efter
lidt blevet henlagt til KL 4, 5 eller efter Omstændighederne til Kl. 6.
Man tillader sig i det højeste en lille Lunch eller G-affelfrokost KL 12,
men store Frokoste høre nu til Sjeldenhederne; forekomme de, hører det
til de endnu større Sjeldenheder at Kvinder deltage i dem.
I de store Huse souperer man heller ikke, thi Middagstimen ligger
der saa sent, at enhver Aftenspisning bliver umulig; bliver man samlet til
længere ud paa Aftenen, ved de saakaldte Soiréer, nøjes man med The,
Is og andre Forfriskninger. Den formuende Borgerklasse, Embedsmands-
klassen m. fl. holde endnu bestandigt fast ved »den store Soupé«, dette
mærkelige Maaltid, der ikke bliver serveret før efter Kl. 12 om Natten, og
hvor der bydes alt, hvad der behøves til den fineste Middag. Denne Ind-
retning er som skabt til at man ved den kan ønske Gæsterne lykkelig
Rejse til Karlsbad eller andre Badesteder, hvor de saa kunne tænke over,
hvor dyrekjøbte det Slags »Fornøjelser« ere, maaske ikke mindst for Gæ-
sterne. — Middagen er imidlertid endnu hvad den altid har været: det
vigtigste af Maaltiderne, og det eneste, der kan gjøre de andre overflødige.
Vi kunne ikke her indlade os paa at omtale, hvorledes Hverdags-
bordet bør indrettes; thi det vilde være det samme som at forudsætte en
Mangel paa Kundskab hos vore Husmødre, som intet berettiger os til at
tro virkeligt er tilstede. I hele det civiliserede Samfund findes der vel
nutildags ikke en eneste Husmoder, som ikke ved til Punkt og Prikke,
hvorledes man ordner Familiens daglige Bord, saa at vi ikke her behøve
at gjentage alle de barnagtige og komiske Baad, der findes i saa rigelig
Mængde i Husholdningsbøgerne, saaledes f- Ex. at Glassene skulle være
blankt polerede, Dækketøjet rent, at den, der varter op, skal vadske sine
Hænder før Maaltidet o. s. v.
Saadanne Raad hører snarere hjemme i Barnekammeret end i
Spisestuen.
3*