ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
Serveringen. I Løbet af dette Aarhundrede have de dannede Klassers Maaltider undergaaet betydelige Forandringer, nærmest foranlediget ved den meget fornuftige’Bestræbelse efter at gjøre Arbejdsdagen saa lang som mulig, for derpaa uforstyrret at kunne hellige Aftentimerne til Ro og Vederkvægelse. Middagstimen, som for 50 Aar siden var Kl. 1 eller 2, er nu lidt efter lidt blevet henlagt til KL 4, 5 eller efter Omstændighederne til Kl. 6. Man tillader sig i det højeste en lille Lunch eller G-affelfrokost KL 12, men store Frokoste høre nu til Sjeldenhederne; forekomme de, hører det til de endnu større Sjeldenheder at Kvinder deltage i dem. I de store Huse souperer man heller ikke, thi Middagstimen ligger der saa sent, at enhver Aftenspisning bliver umulig; bliver man samlet til længere ud paa Aftenen, ved de saakaldte Soiréer, nøjes man med The, Is og andre Forfriskninger. Den formuende Borgerklasse, Embedsmands- klassen m. fl. holde endnu bestandigt fast ved »den store Soupé«, dette mærkelige Maaltid, der ikke bliver serveret før efter Kl. 12 om Natten, og hvor der bydes alt, hvad der behøves til den fineste Middag. Denne Ind- retning er som skabt til at man ved den kan ønske Gæsterne lykkelig Rejse til Karlsbad eller andre Badesteder, hvor de saa kunne tænke over, hvor dyrekjøbte det Slags »Fornøjelser« ere, maaske ikke mindst for Gæ- sterne. — Middagen er imidlertid endnu hvad den altid har været: det vigtigste af Maaltiderne, og det eneste, der kan gjøre de andre overflødige. Vi kunne ikke her indlade os paa at omtale, hvorledes Hverdags- bordet bør indrettes; thi det vilde være det samme som at forudsætte en Mangel paa Kundskab hos vore Husmødre, som intet berettiger os til at tro virkeligt er tilstede. I hele det civiliserede Samfund findes der vel nutildags ikke en eneste Husmoder, som ikke ved til Punkt og Prikke, hvorledes man ordner Familiens daglige Bord, saa at vi ikke her behøve at gjentage alle de barnagtige og komiske Baad, der findes i saa rigelig Mængde i Husholdningsbøgerne, saaledes f- Ex. at Glassene skulle være blankt polerede, Dækketøjet rent, at den, der varter op, skal vadske sine Hænder før Maaltidet o. s. v. Saadanne Raad hører snarere hjemme i Barnekammeret end i Spisestuen. 3*