36
SERVERINGEN.
Med Hensyn til Retternes Ordning ved det daglige Bord, da er den
foreskrevet ved selve Retternes Natur. Den virkeligt gode borgerlige Mad-
lavning, der er sikker paa sin Sag, kan ogsaa paa Forhaand være forvisset
om, at de Gæster, der skænke Anretningen deres Anerkjendelse, ogsaa ville
overse de smaa Mangler, der kunne lindes ved Serveringen og villigt ind-
rømme, at ethvert Maaltid er godt serveret, paar det er godt.
En Hovedbetingelse ved et godt serveret Bord er, at man strax, uden
at søge, kan finde alt, hvad man ønsker af Tilbehøret. Det er ubehageligt
at blive nødt til at vente snart paa det ene, snart paa det andet, og maaske
først at faa de Smaating, der høre til, naar den paagjældende Ret er halvt
eller muligvis endog helt spist. Saadan Forsømmelighed har givet An-
ledning til mange smaa Ærgrelser her i Verden; vi anbefale derfor en
stadig Opmærksomhed paa de Smaasager, der høre til Hovedretterne og
til at gjøre Bordet fuldstændigt. Vi tro, at en nøjagtig Iagttagelse heraf
fra Kvindernes Side vilde kunne forebygge mange gnavne Blikke og vrantne
Ord med deres ægteskabelige Følger. Det er dog ikke nok med de dag-
ligdags Tilbehør til Middagen. De, der have lidt esprit d’arrangement,
ville gjøre sig en Fornøjelse af selv at improvisere smaa Tillæg, der ikke
forfejle at give Maaltidet et Slags Poesi og behage saa vel Øjet som G-anen,
til Gavn baade for Helbred og Humør.
Det er en af Nutidens Fejl, at alle stræbe efter at prunke med en
og samme stive og kjedelige Stil, saa at Hygge ofte mindst er at finde
hvor man burde være sikker paa at træffe den. Repræsentanterne for
Luxus og Overflødighed vilde derfor gjøre deres Land en stor Tjeneste,
hvis de antoge en forfinet og dog enkel Levevis, men afskaffede alt, der
ikke stemmer overens med virkelig Nydelse. Eftersporer man den over-
haandtagende Luxus’ Oprindelse, vil man altid finde den hos de raa og
rige Parvenue!, en Samfundsklasse, som man gjør bedst i ikke at
efterligne.
Ved et festligt Maaltid forholder det sig anderledes; det faar en hel
Del af sin Tiltrækningskraft ved den Anordning, der følges, og ved den
Omhu, der anvendes paa, at Anretningen skal tage sig godt ud. Alle ere
enige om, at den Maade, hvorpaa et saadant Maaltid serveres, ikke sjældent
fordobler dets Værd og bestemmer den større eller mindre Lykke, det gjør,
men alle ere ikke enige om Maaden.
Meningerne have længe været delte mellem den saakaldte franske
Servering (service à la française) og den saakaldte russiske (service à la
russe). Den førstnævnte bestaar i at sætte alle Retterne paa Bordet til et
Slags Udstilling, hvorefter de tages bort for at skjæres i Stykker og bydes
om. Den sidstnævnte Servering bestaar derimod i, at Retterne komme
fuldstændigt varme ind fra Køkkenet, men allerede skaarne for og atter
satte sammen, saa at de dog danne et hele, der strax kan serveres.
Man kan ikke nægte, at et Maaltid, serveret efter den franske
Methode med fuldstændige Serviser og smagfuld Anretning har et festligt