37
SEBVERINGEN.
_________
Udseende og udøver en behagelig Indflydelse paa Gæsterne, lige smigrende
for Værten som tilfredsstillende for Kokken, der har forstaaet at forene
Anretningernes Finhed med Bordets Rigdom; men denne Luxus, der er
saa indbydende for Øjet, udfoldes dog paa Bekostning af de varme Retters
vigtigste Egenskaber, som de tabe ved at være alt for længe fremsatte paa
Bordet. F
Man har derfor taget sin Tilflugt til en Forening af den franske
og russiske Servering, saa at Bordet dekoreres ikke blot med fine Broncer,
Krystaller m. m., men ogsaa med de kolde Retter i hele deres storartede
Skjønhed. De varme Retter komme allerede skaarne for og atter samlede,
men fuldkomment varme ind fra Køkkenet kort før det Øjeblik, de skulle
serveres ; skjæres der for med nogen Dygtighed, tabe Retterne ikke noget
i ( eies Udseende, og der vindes en kostbar Tid derved, at Retterne anrettes,
saa snart de ere færdige, og serveres, saa snart de ere anrettede.
Større Middage serveres i Almindelighed i tre særskilte Afdelinger;
° j0rSte k°mme fra Køkkenet, den tredie fra Konditoren, med andre
•dric første Servering indbefatter de Retter, der følge efter hinanden
mdtil Stegen; den anden begynder med Stegen og naar indtil de søde
Ketter. Ved denne Afdelings Slutning bør alt, hvad der hører til Køkkenet,
tors vinde fra Bordet, og den tre die Afdeling, Desserten, sættes frem i
symmetrisk Orden; den indbefatter Is, Bonbons, Bagværk, Frugt m. m.
Ost eller lignende serveres derimod særskilt mellem anden
deling.
Man bei egner ved en større Anretning, at omtrent ti Personer
tXVTfT8 Fad- En Middag Paa 40 Personer udkræver
saaledes af hver Ret fire lade, der bydes om af fire Tjenere; 40 Personer
serveres saaledes lige saa hurtigt som 10, og enhver Gæst kan ogsaa herved
være sikker paa at faa tilstrækkeligt af alt, hvad Spisesedlen lover, og dette
er noget, der forekommer os ikke uvæsenligt. Etiketten forlanger, at man
først serverer de mest fremragende Personer, men naar denne personlige
yldest er vist, fordrer den ogsaa, at man ved næste Anretning begynder
med den, der forrige Gang var den sidste.
Ved højtidelige Lejligheder har Æresgæsten nu sin Plads midt for
Bordets længste Side. Dette var ogsaa Skik i den ældste Tid, men Olaf
Kyrre i Norge (1090) flyttede Højsædet til en af Bordets Ender, og deraf
kommer Betegnelsen »den øverste« og »den nederste Ende«.
Skjøndt Ordsproget siger, at »Orden er det halve Liv«, og saaledes
ogsaa lægger Fundamentet til Hjemmets Hygge, maa dog enhver, naar
han er alene eller med sin Familie, kunne lade sig servere, naar han har
Lyst eller naar Tiden tilsteder det; er Talen derimod om en finere Middag,
om et Selskab af Gæster, der ere indbudte til en Fornøjelse, er det netop
en om yggeligt gjennemtænkte Ordning, der udgjør den halve Fornøjelse,
ra aet Øjeblik Gæsten sætter sin Fod inden for Salonens Dørtærskel,
oærer Værten Ansvaret for hans Velbefindende.
og tredie Af-
En Middag paa 40 Personer udkræver