501
GAAS.
________________
Smør og Krydderier, lægges i en svag Presse for at afkjøles, dyppes der-
paa i smeltet Smør og revet Brød og lægges paa en Bist for at faa Farve.
Anrettes i en Krands med nogle fine Grønsager i Midten, saasom unge
tyrkiske Bønner, Aspargeshoveder, Champignoner m. fl. Hvid Sauce eller
Kjødjus serveres særskilt.
Ragoût paa Duer.
Se Ragoûter, Side 24.0.
Postej paa Duer.
Se Postejer.
Gr a a s.
Oie.
Det er ikke blot paa Kapitolium, at Gaasen spiller en Rolle. Endnu
den Dag i Dag fejrer den som »Mortensgaas« sine aarlige Triumfer, som
fortsættes hele Efteraaret igjennem, og med samme Udmærkelse, hvad
enten den præsenterer sig kogt eller stegt.
De unge Gæs steges i Almindelighed og ere da højt skattede; de
ere mindre fede end de ældre, have et lækkert Kjød, ere let fordøjelige
ligesom unge Høns og meget finere, end man i Almindelighed synes til-
bøjelig til at tro. Hos Flyvefuglene ere Vingemusklerne i Almindelighed
de stærkest udviklede, men hos Gaasen, hvis eneste Anstrængelse synes at
være den at staa paa et Ben, ere derimod Laarene kjødrige og store, og
dens Kjød er desuden rigt paa Saft og derfor ogsaa meget nærende.
Gaas med Risengryn og Karry.
Til 6 à 8 Personer.
En Gaas, Bouillon, 2 Gulerødder, 2 Løg med indstukne Nelliker, Salt, % Fund
Risengryn, 1 Dessertske Karry, 24 smaa Champignoner.
Gaasen pudses og sættes op paa sædvanlig Maade, koges med svag
■Bouillon, hvortil sættes 1 Gulerod, 1 Løg og noget Salt.
Risengrynene skylles, faa et Opkog og koges med 21li Pot af den
Bouillon, hvori Gaasen er kogt; hertil sættes 1 Løg, 1 Gulerod, noget
Salt og Karrypulveret. Naar Grynene ere kogte op, sættes de paa en svag
Ud, koge med Laaget paa og lades urørte, indtil de ere færdige. Skulde
der endnu være nogen Bouillon ved dem, sættes de over en stærkere Ild,
Laaget tages af, og Bouillonen koges ind.