ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
SERVERINGEN. 41 En Stegs Fortræffelighed beror ganske vist paa, om Kjødet er godt og mørt, men den beror ogsaa i de fleste Tilfælde paa, om Kokken er dygtig. Kunsten har vistnok ikke lært ham at forvandle haardt Kjød eller sejge Høns til møre Stege, men Praxis har lært ham mange Tegn, der have deres Betydning ved Indkjøbet, fordi de kunne lade ham undgaa disse Skjær. Man er derfor berettiget til at gjøre den Kok Bebrejdelser, som, hvor der i det hele taget er noget at vælge imellem, ikke sørger for, at Stegen er af den mest udsøgte Beskaffenhed, naar der skal gives en finere Middag. De forskjellige Slags Kjød, der forekomme hos Slagteren, serveres otte som Steg ved Familiemiddage; dette er imidlertid ikke overensstem- mende med en finere Servering, og vi raade derfor til at afstaa fra saa- danne lorsøg ved større Middage. Der findes dem, der ere meget nøje- regnende med dette Slags Ting, og de kunde let blive ilde tilmode derover. Stegene serveres i Almindelighed à la russe, det vil sige i skaarne y Ker, der atter ere satte sammen; vi behøve vist næppe at gi øre op- mærksom paa, at Arbejdet i Køkkenet reduceres betydeligt, hvis de ser- veres hele. De serveres saa vel j dereg egen gaft som oggaa naertiden med Ribsgelé og som oftest med grønne Salater. Til Vildt serverer man ogsaa Frugtkompotter uden derfor at udelukke Salater. Entremets. Mellemretter. Herhen høre saa vel Grønsager egnmes - som søde Mellemretter - - entremets de douceur — og sagerne XT dM htter ~ oeufs farinages. Med Undtagelse af Grøn- Vpd aTh °S 1 ?lmindeli^ed Rendte under Navn af Efterretter. ,, 111'K iinioen af en Middag godkjendes Grønsager som Mellem- rette! lige saa vel som andre Retter; men de, der ere nye af Aaret (pri- meurs) nyde dog altid størst Anseelse. Mangen almindelig Spise der er vanskelig at anskaffe eller staar i høj Pris, faar ofte kun herved forøget nteresse. Man raader imidlertid nutildags over et stort Antal gode kon- eXu kkGri>nSavger’ der Ved at anvendes Paa den Tid’ de friske Grønsager endnu ikke ere komne frem, paa en vis Maade kunne træde i Stedet for Aarets første. Med disse mægtige Hjælpemidler kan en dygtig Kok hjælpe T” vec “lange Lej11§'heder- Gjælder det om en særligt fin Middag' maa friske C™ anVendeS medMaade’ navnli£ hvis de kunne erstattes af olier* eller’TT’ '7™ ?? f°rskJelli§'e enten 1 ^kasse- roller eller i Serviette paa Fad eller paa Fad uden Serviette. næ^Th^ afaGrønsa^er serveres enten nærmest foran eller Ordning forPkng ** “ke at foretrække- Denne X Ln m ratlOne1’ da Grønsa^rae i ^Fald danne Over- en belZi io h i ° A^delin/er og dc,suden g'ive æternes Smagsorganer Denne S i f ßettCT’ der ere -aaede 1 forvejen. Anskuelse maa dog altid underordnes Husets Vaner, lige som ogsaa