ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
GRØNSAGER 593 For at faa kogte Grønsager rigtigt smukke, bør man først give Vandet et Opkog med lidt Salt og skumme det fuldstændigt, inden de lægges i, hvilket bør ske, naar Vandet er i fuldt Kog. Kun tørre Ærter, Linser, Bønner og Kartofler lægges i koldt Vand, naar de skulle koges. Alle andre Grønsager lægges i kogende Vand, for at de kunne be- holde deres Saft og Farve. Alle Rodfrugter uden Undtagelse maa vadskes godt, inden de an- vendes, og naar de ere rensede, skylles med Vand og lægges paa et Dør- slag for at løbe af. Skyllevandet medtager en Del af de skarpe, under Tiden ligefrem giftige Stoffer, for hvilke man navnligt har Kartoffelen mistænkt, især naar den ikke er f'uldvoxen eller om Foraaret, naar den har begyndt at voxe. Saavel dette Vand som det, hvori Kartofler (Poteter) ere kogte, bør derfor bortkastes. Næringsværdi. Grønsagerne i Almindelighed have kun liden Næringsværdi. De indeholde overhovedet kun 10 Procent faste Dele; Ke- sten er Vand. Herfra gjøre Bælgfrugterne (Ærter, Linser og Bønner) en hæderlig Undtagelse. De kunne stilles i første Klasse af vore Fødemidler, deres Næringsværdi er større end Kornsorternes og nærmer sig til Kjødets. I saa Henseende ere de, navnlig med de nuværende Kjødpriser, ogsaa de billigste Fødemidler. Hvad deres Virkning paa Fordøjelsen angaar, da ere unge Haveurter og Bønner let fordøjelige, men fuldvoxne eller modne Markærter m. m. ere et Besvær baade for Kogekunsten og for Maven, thi Cellevævet, hvori de nærende Bestanddele ere indesluttede, er da alleiede blevet træagtigt. De træede Dele af Stængler, Skaller og grove Ribber have som aldeles ufordøjelige ingen Værdi og bør omhyggeligt renses or, thi en fejlagtig Tilberedelse bliver oftere Skyld til Kolik og Luftopblæsmng end Grønsagerne i og for sig. Modne Bælgfrugter ere derfor mer® et fordøjelige i Form af Paré eller drevne gjennem en Sigte, hvorved bkal- lerne, der ere den egentlig tungt fordøjelige Del, skilles fra. De milde vegetabilske Syrer, som Grønsagerne indeholde, bidrage til at give dem kølende Egenskaber og virke ogsaa fordelagtigt paa Dige- stionen af Kjød og andre æggehvideholdige Stoffer. Instinktmæssig spiser Wan dem derfor gjerne i Forbindelse med Kjød, thi dette smager be re dette Tilbehør, og saa har man Nytten med i Kjøbet. Grønsagerne forøge Slimafsondringen i Tarmkanalen og ere ogsaa i denne Henseende nyttige, naär de nydes med Maa e. aa en varm årstid er det dog ikke raadeligt at gjemme kogte Grønsager fra den en Dag til den anden, da de undergaa en Forvandling og derefter vrrke for stærkt afførende. , Tilberedning. Grønsager tilberedes mange Steder endnu paa gamle Maade ved at jevne dem med Mel, men herved fremkaldes en Klistersmag, som betager dem deres egentlige, naturlige, og denne i e redningsmaade er derfor for det meste opgivet. Vil man desuag e o 38