ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
■PTS 628 GRØNSAGER. Stuvet Rødkaal. * 6 Timer. 5 Rødkaalshoveder, Salt, Peber, 1 Bouket, 1 Skefuld Sukker, 2 Løg, G Æbler, Vs Pot Rødvin, Pund Smør. Kaalhovederne skjæres i fire Dele. De tykke Stilke og de yderste Blade fjærnes. Æblernes Kjærnehuse tages ud, hvorpaa de og Løgene skrælles og skjæres smaat, stuves derpaa i 4 à 5 Timer sammen med Kaalen, et Stykke Smør, Sukker, Krydderier og Bouketten, alt i tildækket Kasserolle. og et Stykke Smør lægges paa. Serveres til mange. Naar Kaalen er færdig, tages Bouketten op, Vinen sættes Kjødretter og er yndet til. af Savojkaal. Lat. Brassica oleracea capitata bullata. Savojkaal er ogsaa en Hovedkaal, men Hoveder end den foregaaende, men for øvrigt af samme Farve som Den bedste skal være den tidlige Erfurterkaal, som er mere og den sildige Wienerkaal, som er mere kraftig; ingen af Ar- Fr. Chou, de Milan. med betydeligt mindre og finere denne, spæd, terne taale Frost. Den koges lettere og har en mere mild og fin Kaalsmag end den sædvanlige Hovedkaal, hvorfor den ogsaa er særdeles yndet. Den maa ikke udsættes for langvarigt Kog, thi da mister den let en Del af sin line Smag. Under Tiden forvexles Benævnelserne «Savojkaal» og «Briis- selerkaal», hvilken sidste dog er noget helt andet (se nedenfor). Stuvet Savojkaal. * Senojkaal, Smør, Muskat, Bouillon, en Ubetydelighed Sukker, Salt. De ydre Kaalblade fjærnes, Hovedet flækkes, Stilken tages ud, og Hovedet skjæres i Stykker, som vadskes, faa et Kog i fuldstændigt kogende Vand med Salt og lægges paa et Dørslag. Overhældes derpaa med ko- gende Vand og trykkes af. Stuves med Smør, Bouillon, lidt Sukker og Muskat. Saucen kan ogsaa tillaves med lidt Mel eller med Æggeblommer og Fløde. Anm. Tilberedt som «hurtigt tillavet Surkaab er den fortræffelig og langt at foretrække for Hvidkaal. Tillavningsmaaden er da den samme som er angivet Side 627. Den kan for øvrigt med Fordel anvendes paa de samme Maader som Hvidkaal. Briisselerkaal. Lat. Brassica oleracea gemmifera. Fr. Chou de Bruxelles. Denne Sort Kaal, der hos os ogsaa kaldes Rosenkaal, sætter ikke et stort Hovede, men en Mængde smaa, grønne Knopper paa Siden af Stam- men. Naar man opbevarer den i en Kælder, kan man plukke deraf