ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
GRØNSAGER. 637 Gudinden under dens Blade skjulte den nyfødte Adonis. Vor gudeløse Tid spiser imidlertid Saladen, og Adonis maa skjule sig andet Steds. Romerne mente, at Salad beskyttede mod Vinens berusende Virkninger, hvorfor man spiste den ved Slutningen af ethvert lækkert Maaltid, og Kejser Augustus fandt sig endog foranlediget til af og til at tygge lidt paa den. I Middelalderen mente man, at den virkede afkølende mod Kjærlig- hedens Glød, og Munken Bruyerinus tilraadede Klostersøstrene at spise dygtigt Salad. Under samme Forudsætning har man i nogle Aarhundreder spist flittigt deraf men uden at blive forandret i nævnte Henseende. Mu- ligvis har man nu allerede spist for meget deraf, thi de helbredende Virk- ninger ere aldeles udeblevne, og man befinder sig i den pinlige Uvished om, hvorvidt det er Kjærligheden, som er bleven stærkere, eller Saladen, der er bleven svagere. De hos os mest anvendte Saladplanter ere følgende: Havesalad (lat. Lactuca sativa, fr. Laitué), hvoraf der findes ad- skillige Afarter, saasom: Blad sa lad (lat. Lactuca saliva foliosd), som ikke sætter Hovede, og som kun anvendes tidligt paa Aaret, inden nogen anden Slags kan faas. Hovedsalat! (lat. L. sativa capitata, fr. Laitue pommée) er den almin- deligste og fra gammel Tid kjendt hos os; den danner faste Hoveder og kan ved omhyggelig Dyrkning ogsaa faa saftige og skøre Blade, hvad der er et Fortrin hos den. En yngre Art heraf Bi nd sal ad (lat. L. sativa Romana, fr. Salade romaine) er i den senere Tid bleven indført af Franskmandene, der ikke kunne blive kjede af Salader; den bliver kun 10 l ommer høj, og dens Blade slutte sig i Toppen tæt sammen som en Hætte. Havesaladens forskjellige Arter med deres lyse, grønne Farve og glaslignende Sprød hed have for Tiden næsten fortrængt baade Endivie og Karse. Endivie (lat. Cichorium endivia, fr. Chicorée eller Endive). An- vendes i Frankrig meget til Salad, navnlig den Art, som liar krusede Blade (chicorée frisée), men den maa bleges for at betage den dens alt for store Skarphed. Dette sker ved at binde Bladene sammen og over- dække Planterne, f. Ex. med Urtepotter eller lignende, for at lukke Lyset ude. Den er en velkommen Trøst om Vinteren for alle passionerede Grøntspisere paa en Tid, da man vanskeligt kan skaffe Grønsager til Veje, °g Troen paa disse Planters blodrensende Egenskaber gjør ikke Efterspørg- selen mindre. Den bredbladede Art anvendes meget som kogt og tilberedt Paa flere forskjellige Maader. Den hos os vildt voxende Cichorie (lat. Cichorium Intybus) anvendes ogsaa tidligt om Foraaret som Salad, men dyrkes dog navnligt for Rodens Skyld, der benyttes som Kaffesurrogat. At Cichorien var kjendt af de gamle Komere, fremgaar af Horats Ytring: Wie pascunt olivæ, me cichorea levesque malvæ.