658
gbønsager
kræftes ved, at Davids Venner i Følge Samuels Bog kom til ham i Ørke-
nen og bragte ham Linser. Endnu den Dag i Dag tjene de Beduinerne
som Brødføde, og det var ogsaa Linserne, som for ikke saa mange Aar
siden spillede hele Verden det Puds at optræde som et overordentligt styr-
kende Næringsmiddel i Forklædning som Revalenta arabica, medens man
med langt mere Tilfredsstillelse baade for Pengepungen og Maven kunde
liave holdt sig til Ærter og Flæsk.
Tørre Linser bør altid lægges flere Timer i Vand, livorpaa dette
hældes bort, og Linserne lægges i koldt Vand og koges.
Stuvede Linser. 1.
2 Timer; til 6 à 8 Personer.
1 Pund Linser, */* Pund Smør, Salt, Peber, 1 Theske hakket Persille, 1 Theske
Mel.
Linserne lægges i Vand, som ovenfor sagt, og koges med 21/2 Pot
Vand og Halvdelen af Smørret; naar de ere bløde, lader man dem løbe af
paa en Sigte, lægger dem i en Kasserolle med Halvdelen af Smørret,
Krydderierne, Persillen og Melet samt ryster dem over en stærk Ild, indtil
de ere helt færdige.
Stuvede Linser. 2. *
Lentilles à la maître d’hôtel.
2 à 3 Timer; til 3 à 4 Personer.
’/2 Pund Linser, 15 Kvint Smør, Sukker, Persille, 3 Æggeblommer, Citronsaft.
Linser, der have ligget i Blød, lægges i koldt Vand med Smør,
Sukker og Persille, koges møre. Jevnes derpaa med Smør, lidt Sukker,
Citronsaft og Æggeblommerne, hvorefter de ikke maa koge. De kunne
ogsaa stuves ligesom brune Bønner.
Puré af Linser.
Se Supper, Side 157.
Svampe.
Gourmander, Digtere og Kokke have været enige om at hylde disse,
og ikke mindst de gamle Romere, thi Martial siger: «En Lækkermund
kan undvære Guld. Sølv og Klæder, men ikke Boleter» (boletus, Svamp)-
Nero kalder Champignoner for en «Gudespise», og han havde god Grune1
dertil, thi hans Forgænger Claudius forspiste sig i Svampe og blev efter
sin Død regnet blandt Guderne. Efter Romerrigets Fald synes Svampene
at være gaaede i Glemme, og det var først i Middelalderen, at de utrætte-