ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
BISENGRYNSRETTEE. 705 R i s en g r y n s r e t t e r. Risengryn (lat. Oryza sativa, fr. Riz) ere en Slags Korn, som i uskallet Tilstand kaldes paddy, men som kommer til os skallede, lige- som Gryn, fra Ostindien og det sydlige Nordamerika. Risengryn ere kjendte over hele den civiliserede Verden, og Millioner Mennesker leve af dem. De ere noget forskjellige efter deres forskjellige Voxesteder, baade hvad Udseende og Størrelse angaar og i Henseende til indre Egenskaber. Nogle holde sig hele under Kogningen, saaledes de saa kaldte Patna Ri- sengryn fra Ostindien, der holde sig tørre og korte i Smagen og navn- ligt anvendes som Garniture til Hønse- og andre Kjødretter; andre opløses lettere og danne en slimet Grød, hvortil de ogsaa helst anvendes, og af- give saaledes anvendte en særdeles behagelig Spise. Til den sidste Slags høre de saa kaldte Carolina Risengryn fra Sydcarolina i Nordamerika, som sættes højest og som i raa Tilstand næsten ere hele, halvt klare eller ligesom gjennemskinnelige. Disse ere af første Kvalitet; men ogsaa de, som under Skalningen ere gaaede itu, have samme Værdi som Sødemiddel, end- sKjøndt de ikke have det samme fordelagtige Udseende. De ringere Sorter derimod ere gullige, ikke klare og under Tiden aldeles melede. I deres Hjemland anses Risengrynene for at være skadelige, naar de lige ere høstede, hvorfor de i Almindelighed ikke spises, førend de ere 6 Maaneder gamle, og nogle Myndigheder i Indien liave endog forbudt at benytte dem før efter 3 Aars Forløb. Man tilbereder der en Slags Vin eller berusende Drik af dem. Ogsaa den hos os under Navn af »Arrak« alt for vel bekjendte Spiritus tilvirkes fabrikmæssigt af Ris i Brænderier paa omtrent den samme Maade, som man her benytter ved tilberedelsen af Brændevin. Risengrynene bestaa navnligt af Stivelse, indeholde kun faa kvæl- stofholdige Stoffer og ere følgeligt af ringere Næringsværdi end vore Korn- sorter; de udmærke sig ikke særligt ved nogen fremragende Egenskab; godt kogte ere de ret behagelige og i det hele let fordøjelige; de fordøjes i noget over en Time. Varme Retter af Risengryn. Kogte Risengryn. 1. * Risengrynene skylles godt i flere Vand og koges derpaa med temme- ligt meget Vand og noget Salt. Naar kun endnu en lille Kjærne i Midten af Risengrynene føles haard, tages de af Ilden, Vandet hældes bort og 45