Bordets Glæder.
. N'est pas gourmand qui veut.
Brillat-Savarin.
Lysten til at spise har Mennesket fælleds med Dyrene; denne
Lyst opstaar, naar Sulten indfinder sig, og den tilfredsstilles, naar der er
Fødemidler til Raadighed.
Bordets Glæder ere derimod noget, som alene Mennesket kan
nyde, og de bero paa foregaaende Omhu ved Maaltidets Tilberedning,
Valget af det Sted, hvor Maaltidet skal indtages, samt Valget af Selskabet.
Begjæret efter at spise afhænger af, om der er Sult tilstede, eller ialtfald
Appetit; Bordets Glæder ere derimod ofte uafhængige af Sult og Appetit.
Bordets Glæder ere bievne vurderede og omhyggeligt udviklede i alle Lande
og til enhver Tid; trods alle Filosofer maa enhver indrømme, at disse
Glæder ere de første og de sidste, som bydes os, og som vi oftest faa
Lejlighed til at nyde, mere end 1000 Gange om Aaret, hvert Aar af vort
Liv. Vi staa derfor i en stor Taknemmelighedsgjæld til dem.
Der findes raa Mennesker, der ere saa indskrænkede, at de anse det
for upassende for en forstandig Mand at hengive sig til Livets almindelige
Nydelser og Bekvemmeligheder. Man skulde kunne svare dem med den
franske Filosofs Udtalelse, da en livlig Markise sagde til ham: »Spise I,
Filosofer! virkelig ogsaa saadanne lækre Sager!« Han svarede da: »Tror
Markisen maaske, at Gud har frembragt de lækre Sager alene til
Daarerne?«
Mavens Virksomhed er den vigtigste Drivkraft i vort hele System;
har den ikke Kraft nok til at varme Hjærtet og vedligeholde Blodets
Kredsløb, udføres alle Livets Forretninger paa en utilfredsstillende Maade;
vi kunne hverken tænke med Klarhed, bevæge os med Livlighed, nyde vor
Hvile eller sove roligt. Den store engelske Moralist, Dr. Johnson sagde:
»Der gives Folk, der ere saa naragtige, at de ikke mindes, eller ville give
det Udseende af, at de ikke mindes hvad de have spist. Hvad mig an-
gaar, studerer jeg min Mave meget omhyggeligt, og jeg tror, at den, der
ikke tænker paa sin Mave, vanskeligt lærer at tænke over noget som
helst andet«.