Illustreret Kogebog

64 _____ BORDETS GLÆDER. Men der lindes Mennesker, som Naturen har nægtet den Finhed i Organerne og den Skarphed i Opfattelsen, uden hvilke de mest saftige Næringsmidler passere ubemærkede. Der er jo mange, der ere bievne saa stedmoderlig behandlede af Naturen, at dc allerede vod deres Indtræden i Verden se daarligt, høre daarligt og gaa daarligt; de ere fødte nærsynede, tunghøre eller halte. Hvorfor skulde der ikke ogsaa kunne findes dem, der ere forud bestemte til mere hurtigt og klart at opfatte visse Slags af sandselige Fornemmelser, og dem, der aldeles ikke ere modtagelige for detts Slags Fornemmelser ? Med saadanne Mennesker maa man ikke tale om Smag, lige saa lidt som man kan tale med blinde om Farverne. En saadiin Klasse Mennesker bestaar af de snakkesalige, ærgjerrige eller stun- desløse, der ville gjøre to Ting paa en Gang, og som kun spise for at blive mætte. Det er Mennesker, som ikke fortjene, at man ødsler Skatte paa dem, thi de forstaa ikke at vurdere dem. Naar den første Ret er serveret og Maaltidet er begyndt, spiser enhver begjærligt uden at tale, uden saa meget som at høre efter, hvad der muligvis bliver talt, og, hvilken Bang man end har i Samfundet, glemmer man alt for kun at være en Arbejder, der passer sit Kald. Men naar den første Trang begynder at tilfredsstilles, vaagner Eftertanken, Sam- taler indledes, og en ny Tingenes Tilstand tager sin Begyndelse. Den, der før kun har spist, bliver nu en Gæst — en mere eller mindre elskværdig Gæst efter de Pund, han nu engang har faaet. Men hvor udsøgte Retterne end ere, og hvor kostbart end alt Tilbehøret maa være, lindes der dog ingen Glæde ved Bordet, hvis Gæsterne ere samlede paa maa og faa, hvis Vinen er daarlig, Ansigterne højtidelige eller trevne, eller hvis Anretningen spises for hurtigt. Ethvert Menneske, der ikke er aldeles blottet for sund Fornuft, er paa en vis Maade Epikuræer - der lindes utallige Epikuræere blot i Kar- toffelkogning. Fuldkommenheden i enhver Nydelse beror paa Fuldkommen- heden af vore Sjæls- og Legemsevner, og derfor er det mest maadeholdne Menneske den største Epikuræer og den eneste virkelige Vellystning. Tro derfor ikke, at Bordets Glæder kun exister© for Mennesker med særlig stærkt Helbred ; de lineste Nydelser existere maaske i endnu højere Grad for de svage, thi, da dæ ledes af en forstandig Maadeholdenhed, have disse det store Fortrin bedre at kunne opfatte saadanne Sandseindtryk, der vækkes ved Afholdenhed og vedligeholdes af Illusionen: Archestratus, en af Old- tidens Vismænd, dog mest berømt som Gourmand og genial Forfatter, var saa let, at et Vindpust kunde gjøre det af med ham, og Knickerbocker fortæller noget lignende om en hollandsk Gourmand, der svandt lien lidt efter lidt; da han døde, var der intet tilbage af ham til at begrave. Lette, vel tilberedte Middage give Indbildningen Kraft, skærpe For- standen og gjøre os skikkede til Arbejd^. Kun en daarlig Middag er vanskelig at fordøje, og kun en Karaiber kan spise for meget. Overskrid derfor aldrig den fortryllende Grænse, hvor Du endnu har saa mangfoldige