ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
Is. Det franske Ord glace kommer af det latinske Ord glades, Is, og betyder kunstig, spiselig Is. I de sydlige Lande har Brugen heraf været kjendt fra ældgammel Tid. Allerede Seneca foreholder Romerne alle de Bekostninger, som blev gjorte for at skaffe isafkølede Drikke, og Hippocrates taler om de Ulæmper, som ere en Følge af at spise Is og Sne. Indbyg- gerne i varme Klimater have' til alle Tider yndet disse kjølende Drikke, og Isvand er endnu den Dag i Dag en Delikatesse i Orienten. Italienerne og Spanierne benytte porøse, uglaserede Lerkrukker, saakaldte Marazas, til at afkøle Vandet. Endnu i det 16de Aarhundrede var Is ukjendt i Frank- rig, og det var først omkring Aar 1660, at en Florentiner for første Gang lod Ludvig XIVs Undersaatter smage denne liflige og fristende Delikatesse. Den Café, som han grundlagde i Paris, har staaet lige til vore Dage. Nu ere de forskjellige Slags Is kjendte overalt og serveres ved alle finere Borde. Denne Del af Desserten er den, som har mest Interesse for Kokken, thi de søde kolde Retter tillaves for det meste paa samme Maade som Isene. De kunne alle bringes til at fryse ved at sættes ned i en Blanding af Is og Salt; herved kan man frembringe en Kulde af 10—15 Grader under Frysepunktet, livorvel den ikke behøver at være saa stor. Isene til- beredes enten af Fløde eller Frugtsaft, men deres Godhed beror i ethvert Fald meget paa, at der er et passende Forhold mellem Sukker og flydende Stoffer, og hertil er Sukkerprøveren en fortrinlig Hjælp. Endskjøndt det altsaa er af stor Vigtighed at iagttage Forholdene nøjagtigt, kræves der dog ogsaa Færdighed i Tilberedningen, idet den samme Isblanding kan give et helt forskjelligt Resultat, efter som den er bleven bearbejdet mere eller mindre godt. Man bør stadigt iagttage den største Orden og Nøjagtighed, thi den mindste Skødesløshed skal nok kunne mærkes, naar Isen er færdig. Ved Middage serveres Isen i Almindelighed i smagfulde Forme og anrettes paa sammenfoldet Serviet. Ved Soupéer serveres Isen paa Skaale eller Assietter, hvis den er lavet i smaa Forme eller anrettet i Skiver, men ellers i Isglas.