FOKDØ,TELSE OG EBNÆBING.
men i Smagens Rige er der lige saa vel som i andre Riger baade døve
og blinde.
Det. lader til, at det altid har været et af Menneskeslægtens Privi-
legier at kunne drikke uden at være tørstig, og nu have Kogekunstens
forføreriske Fremskridt lært os at spise uden at være sultne. Men med
en Selvbeherskelse, der er hævet over enhver Berømmelse, forstaa vi at
læg-ge Baand paa vore Talenter i denne Retning, og vi ere endelig naaede
saa vidt, at det anses som Tegn paa en daarlig Tone at spise eller drikke
for meget; det er blevet indlysende for alle og enhver, at den, der for-
spiser sig eller drikker mere, end han kan taale, hverken forstaar at spise
eller at drikke.
I Slutningen af en Række kulinariske Breve til en Veninde giver
Soyer, den eng-elske Kogekunsts Stormester*), en Fortegnelse, der vist
nok er rigtig, over hvad en 70aarig bon-vivant har fortæret indtil det
Øjeblik, han standser sin fordøjende Virksomhed. Ved Beregning af de
store Masser, der gaa igjennem og tjene til at holde den menneskelige
Fordøjelsesmaskine i Gang, godtgjør han Nødvendigheden af Fødemidlernes
hensigtsmæssige og ordentlige Behandling og Anvendelse; det er nok
Umagen værd at tænke vel over, hvad han siger, og vi ville derfor ikke
forholde vore Læsere den Glæde, maaske ogsaa den Nytte, der kan være
ved at gjøre Bekjendtskab med hans Udtalelser.
»Det kan ikke være underkastet nogen Tvivl, at en stor Del af vore
Fødemidlers Næringsværdi ti lintetgj øres ved Uvidenhed og Mangel paa
Omhu. Dette er en stor Fejl, der ikke gavner nogen, men er til Skade
for alle. Naar man vil gjøre sig den Ulejlighed at mønstre den store
Masse Mad, som vort skrøbelige Legeme fortærer i Aarenes Løb, vil min
Paastands Rigtighed blive endnu mere indlysende, og det vil blive klart,
at Menneskene stadigt burde ofre mere Tid, Omhu og personlig Opmærk-
somhed paa deres daglige Underhold, da dette hele Livet igjennem er den
kostbareste Del af den menneskelige Luxus. Jeg skal prøve paa at gjøre
Dem dette klart, og jeg er overbevist om, at De aldrig har tænkt Dem
noget lignende:
*) Soyer, iransk af Fødsel, levede sin bedste Tid i England, hvor han skabte sig et
Navn som Kok og dygtig Forfatter. Han var chef de cuisine ved »The Reform-
club« i London, hvis storartede Etablissement, efter hvad han sølv anfører, nødven-
diggjorde et 'fjenorpersonale paa 60 Mand. Under Krigen med Rusland overdrog
Regeringen ham at ordne Feltlasarettemes og Belejringstroppernes Forsyning med
Mad; dette Hverv udførte han til almindelig Tilfredshed; han har beskrevet denne
Tid i sit Culinary campaign, London 1857. Han har desuden udgivet The gastro-
nomic regenerator, 8de Oplag, London 1852, The modern housewife, 7%e charitable
cookery, Délassements culinaires m. fl.