ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
I 948 b a Fig. 270. SUKKERKOGNING M. M. = At koge Sukker. Sukkeret kan fremstilles som kogt paa 7 forskjellige Maader, som have de neden for anførte Navne. For mindre erfarne Personer haves et sikkert Hjælpemiddel i den saa kaldte Sukkerprøver (Saccha- rometer), som anvendes paa følgende Maade: Sukkeropløs- ningen, som skal prøves, hældes, naar den er noget af- kølet, i et langt Glas eller en klar Flaske (Fig. 270 a), Prøveren (Fig. 270 b) sænkes ned deri, og man lægger Mærke til det Gradetal, som staar i Højde med Overfladen af Opløsningen. Naar Sukkeret er fuldstændigt opløst og kogt nogle Minuter, kaldes Opløsningen kort (nappe) og holder 32 Grader paa Sukkeiprøveren. Naar Kogningen fortsættes videre, indtræder 1) SejgtSukker (lissé), som holder 34Grader paaSukkeiprøveren; kan ogsaa prøves, hvis man tager lidt af Opløsningen imellem Pege- og Tommelfingeren og derpaa skiller Fingrene, da Lagen danner en Traad, som strax gaar itu. 2) Perlesukker (perlé), som holder 36 Grader; prøves ogsaa lige- som foregaaende med Fingrene, men Traaden bør være hvidere, fastere og kan trækkes længere uden at gaa itu. 3) Blæresukker (soufflé) holder 39 Grader. 4) Traadsukker (glu), som holder 41 Grader paa Prøveren; hvis man tager noget af dette med vaade Fingre, klæber det fast, men har endnu ingen Fasthed. 5) Kuglesukker (boulé). Hvis noget tages mellem vaade Fingre og strax dyppes i Vand, bør Sukkeret kunne rulles til eu Kugle imellem Fin- grene og anses da for at være passende. 6) Bræksukker (cassé). Naar foregaaende har faaet 2 à 3 Opkog, er Sukkeret allerede halvt Bræksukker; prøves ved at dyppe Fingeren eller en Pind i koldt Vand, derpaa i Sukkerlagen og strax derpaa i koldt Vand; Sukkeret er færdigt, naar det løsnes let fra Fingeren eller Pinden og lader sig brække itu. Længere end til denne Grad bør Sukkeret ikke koge, hvis det skal beholde sin lyse Farve. 7) Karamelsukker (caramel). Sukkeret begynder nu at blive gul- agtigt, og, hvis man lader det blive staaende over Ilden, bliver det hurtigt mørkt og kan ikke koges videre uden at brændes. Spundet Sukker (sucre filé). Naar Sukker er kogt til «Bræksukker», lader det sig spinde i haarfine Traade, der glinse som Silke eller Sølv, og hvoraf der kan laves Blomster, Duske og andre smukke Prydelser, men det er i højeste Grad ømtaaligt for fugtig Luft eller for Træk, som hur- tigt ødelægger dets smukke Udseende. Det kogte Sukker kan farves i alle Haande Farver, men i Almindelighed anvendes kun rødt og hvidt.