Drikkevarer.
De tillavede Drikkevarer have været bekjendte i umindelige Tider,
og Nydelsen af dem har altid været ledsaget af egne Ceremonier og Skaaler.
Udledningen af Ordet «Skaal» maa ogsaa søges i den graa Oldtid; thi
Ordet er egentlig af keltisk Oprindelse og er opstaaet af Kelternes mindre
hyggelige Skik at drikke Mjød af deres slagne Fjenders Hjerneskaller.
Længere hen i Tiden fik Ordet Skaal en anden Betydning og begyndte at
anvendes som en Hædersbevisning ved festlige Maaltider, hvorfor man og-
saa i Almindelighed drak Skaalerne staaende; naar en Ridder foreslog
Skaalen for sit Hjertes Udkaarede, maatte han tømme et Bæger for hvert
Bogstav i hendes Navn; skjøndt vi ikke ville sige, at de ædle Riddere tog
et saadant Hensyn ved Valget af deres Damer, kan man dog ikke nægte,
at der fandtes mange Helte, som intet havde imod, at Damen bar et
langt Navn.
Ved Tilberedningen af Drikkevarer er der adskilligt at iagttage, som
vi her skulle antyde. Drikke, som skulle serveres varme, bør aldrig koges,
men kun varmes saa sagte som muligt, da Spiritusen fordamper, hvis Var-
men er for stærk, ligesom den aromatiske Duft forsvinder, hvorpaa Drik-
kens Godhed for en stor Del beror. Ved kolde Drikkevarer er Is en Hoved-
sag, der enten lægges i som store Stykker, der blive liggende, eller hugges
i mindre,, som omrystes i Drikken og derpaa sies fra. Det sidste foretræk-
kes i Almindelighed. Citron- eller Pommeransskal yndes meget til at give
Drikkevarerne Smag. I tidligere Tid, skjøndt ogsaa nu, brugtes under Tiden
at sætte Urter til Drikkevarerne; blandt disse anses den vildt voxende
Boras-Urt (Borrago officinalis) for at være en af de bedste og findes omtalt
allerede ved Aar 1300. Krusemynte og Verbena kunne anvendes paa
samme Maade, men med Forsigtighed, og Bukar (Asperula odorata), som
giver Rhinlandenes berømte« Maitrank» sin Duft, er da bekjendt nok. Med
Hensyn til Proportionerne ved Tillavning af Drikkevarer, kan der ikke op-
stilles bestemte Regler, da det beror paa Smagen og Gæsternes Antal, men
man bør altid ved Tillavningen tage mere Hensyn til Kvaliteten end til
Kvantiteten og forsøge at finde en Middelvej mellem Nestors Bæger, som
var saa stort, at en ung Mand ikke kunde bære det alene, og Nutidens