ForsideBøgerIllustreret Kogebog

Illustreret Kogebog

Forfatter: CH. EM. Hagdahl

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1080

UDK: 641 Hag

Med Forfatterens Tilladelse Oversat ved André Lütken, Gjennemset og Forsynet Med Et Tillæg ved P. J. Soyer, Mundkok hos H. M. Kongen af Danmark.

Med 279 Oplysende Afbildninger, Norsk Ordfortegnelse, Oversigt Over Maal- Og Vægtforhold M.M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1082 Forrige Næste
Drikkevarer. De tillavede Drikkevarer have været bekjendte i umindelige Tider, og Nydelsen af dem har altid været ledsaget af egne Ceremonier og Skaaler. Udledningen af Ordet «Skaal» maa ogsaa søges i den graa Oldtid; thi Ordet er egentlig af keltisk Oprindelse og er opstaaet af Kelternes mindre hyggelige Skik at drikke Mjød af deres slagne Fjenders Hjerneskaller. Længere hen i Tiden fik Ordet Skaal en anden Betydning og begyndte at anvendes som en Hædersbevisning ved festlige Maaltider, hvorfor man og- saa i Almindelighed drak Skaalerne staaende; naar en Ridder foreslog Skaalen for sit Hjertes Udkaarede, maatte han tømme et Bæger for hvert Bogstav i hendes Navn; skjøndt vi ikke ville sige, at de ædle Riddere tog et saadant Hensyn ved Valget af deres Damer, kan man dog ikke nægte, at der fandtes mange Helte, som intet havde imod, at Damen bar et langt Navn. Ved Tilberedningen af Drikkevarer er der adskilligt at iagttage, som vi her skulle antyde. Drikke, som skulle serveres varme, bør aldrig koges, men kun varmes saa sagte som muligt, da Spiritusen fordamper, hvis Var- men er for stærk, ligesom den aromatiske Duft forsvinder, hvorpaa Drik- kens Godhed for en stor Del beror. Ved kolde Drikkevarer er Is en Hoved- sag, der enten lægges i som store Stykker, der blive liggende, eller hugges i mindre,, som omrystes i Drikken og derpaa sies fra. Det sidste foretræk- kes i Almindelighed. Citron- eller Pommeransskal yndes meget til at give Drikkevarerne Smag. I tidligere Tid, skjøndt ogsaa nu, brugtes under Tiden at sætte Urter til Drikkevarerne; blandt disse anses den vildt voxende Boras-Urt (Borrago officinalis) for at være en af de bedste og findes omtalt allerede ved Aar 1300. Krusemynte og Verbena kunne anvendes paa samme Maade, men med Forsigtighed, og Bukar (Asperula odorata), som giver Rhinlandenes berømte« Maitrank» sin Duft, er da bekjendt nok. Med Hensyn til Proportionerne ved Tillavning af Drikkevarer, kan der ikke op- stilles bestemte Regler, da det beror paa Smagen og Gæsternes Antal, men man bør altid ved Tillavningen tage mere Hensyn til Kvaliteten end til Kvantiteten og forsøge at finde en Middelvej mellem Nestors Bæger, som var saa stort, at en ung Mand ikke kunde bære det alene, og Nutidens