THE.
89
saa end forekommer, skjøndt der ved Dyrkning frembringes Varieteter.
Hemmeligheden ved Tilberedningen bestaar ikke i nogle vigtige kemiske
Processer, men simpelt hen i at tørre Bladene saaledes, at de uden at tabe
sig kunne opbevares til fremtidigt Brug. Den samme Plante giver saa-
ledes brun og grøn The, men i Almindelighed fremstilles ethvert af disse
Slags i sit særlige Distrikt. Hvor man dyrker grøn The, har Thebusken
Navn af Thea viridis, og hvor man dyrker brun The, kaldes den Thea
bohea.
Theens Egenskaber ere forskjellige efter den Aarstid, hvori Høsten
er foregaaet, det vil sige efter den forskjellige Grad af Udvikling, som
Bladene have faaet. De først fremkommende Blade, der høstes fra Marts
til April, give eu fin Hysonthe af grøn Farve og med stærk Lugt samt
tynde Blade, der let lade sig sammenrulle. De ere saftige og have kun
lidet af det haarde, træagtige Stof, hvoraf de ældre Blade bestaa. Det er
dog forbundet med Vanskelighed at tørre denne The saaledes, at den be-
holder sin grønne Farve, og, da det desuden ikke er let at holde den fra
at gaa i Gjæring, naar den transporteres i større Masser, sendes Største-
delen landvejs til Rusland under Navn af Karavanthe, eller ogsaa nydes
denne The af rige Kinesere paa selve Produktionsstedet.
Den anden Høst, April-Maj, giver større Blade, men ingenlunde
bedre The, thi jo finere og spædere Bladene ere, desto finere bliver ogsaa
Theens Lugt og Smag. Hovedvægten ligger ikke paa Bladenes Stof, men
paa deres Safter, og disse ere lige saa udviklede og kraftige ved deres
første Opstigen i Planten, som naar denne i Sommerens Løb voxer og
bliver større.
Uen grønne Thes Farve holder sig ved hurtig Tørring, medens
derimod Bladene til brun The dyppes i varmt Vand, for at de skulle
blive mere smidige, hvorefter de i længere Tid udsættes for Luftens Paa-
virkning ; begge Slags tørres i Kjedler, der opvarmes med Straa eller Træ-
kul, og kun i smaa Partier, der røres med Haanden, eller ogsaa ved Ryst-
ning af Kjedlen. Theen sorteres i Klasser efter Bladenes Finhed, og disse
kaldes Souchong, Powchong, Toychong xn. m. Middelgode og daarlige
Thesorter faa deres fine Lugt ved Tilsætning af aromatiske Blomster; Olea
fragrans anvendes meget til Fremstilling af en vellugtende Pekko. Herved
forandres eller forbedres Theen ikke, den daarligere J.he laar som sagt
herved kun eai bedre Lugt, der dog hurtigt taber sig. Grovere grøn The
farves undertiden med Berlinerblaat eller Indigo og Gips, men denne Frem-
gangsmaade anvendes dog nu mindre end før. De tørrede Blade have et
andet Udseende og en anden Lugt end de friske, omtrent som tørret Hø
forholder sig til det friske Græs.
De Thesorter, der forekomme hos os, kunne bekvemt samles i tre
Klasser: grønne, brune og parfumerede. Af de grønne forekomme
sædvanligst: Gunpowder, Hyson, Imperial m. fl., af de bi une. Kongo,
Kajsow, Souchong, Oolong, Pekko, Orange-Pekko, alle med deres Variationer