Lommebog For Snedkere
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 276
UDK: 674.2(022)
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og Mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
styres i Maskinen under lignende Forhold, som var
tilstede, da Prøven blev udført.
Naar man vil opnaa en fuldstændig glat og jævn
Kehling, maa Træet ligge fuldstændig til Slæden,
medens det passerer under Kutter, Valser og Til-
holderklods. Derfor bliver Træ, der er skaaret med
et godt Rundsavsnit, samt Træ, der er rettet, bedre
kehlet end Træ, der er høvlet paa Undersiden.
Dette gælder naturligvis kun for Træ, der har saa
stor Bredde i Forhold til Tykkelsen, at Kehlemaski-
nen eller Tykkelsehøvlen ved at høvle det paa Bag-
siden har trykket det lidt med Valser og Tilholder.
Høvler man saaledes Brædder ved Tykkelsehøv-
len, vil Fremstrækvalser rette Brædderne lidt, hvis
de er hule eller runde, før de kommer til Jærnene.
Tilholderen vil medvirke hertil, saaledes at Træet er
hult eller rundt, naar det er høvlet, om end noget
mindre end før Høvlingen. Hvis man høvler Bræd-
derne ved Kehlemaskinen, kan man rette lidt paa
dette Forhold ved at anbringe Valserne længere ude
paa Kanterne af Brædderne, hvis den hule Side
vendes mod Bordet eller nærmere Midten, hvis den
runde Side vendes nedad.
Da Træet for det meste ikke er ensartet, er det
almindeligt at anbringe Valserne saaledes, at der
tages Hensyn til begge Tilfælde. Man faar dog ikke
Træet saa lige paa Fladen, som det bliver, hvis det
er skaaret eller rettet.
Man maa helst kehle saadant Træ efterhaanden
som det skæres eller rettes, da det ved Henstand let
kaster sig lidt efter første Behandling og derfor
91