Lommebog For Snedkere

ger, der løber fra Marven til Barken i forskellige Længder. Skæres Træet paa langs i Marvstraalernes Retning, kaldes det spejlskaaret og viser smukt Lys og Farvespil. Snit paa langs af Stammen viser Aar- ringene som lodrette, parallele, grovere eller finere Aarer og benævnes efter disse grov- eller finaaret. Paa Tværsnittet viser Karrene sig som smaa, fine Aabninger — Porer. Træ med ligeløbende Aarer kaldes slankt Træ; er Aarerne slyngede mellem hinanden, kaldes det flammet. Efter Aarernes Tæthed benævnes det haardt, middelhaardt og blødt. Farven er i Begyndelsen hos næsten alle Træ- sorter lys, hvidlig, gullig til rødt eller brunt. Kærne- Veddets Farve forandrer sig og bliver i Reglen efter- haanden mørkere eller varmere, hvorimod Splinten forbliver lys. Hos nogle Træsorter forandrer Farven sig straks ved Opskæringen (El og flere). Træsorter, som indeholder rigelig Garvestof, kan ved Bejtsning med Jærnopløsninger blive kulsorte. Glans findes hos de fleste Træsorter i større eller mindre Grad, mest fremtrædende paa Spejlsiden, sær- lig hos visse Træsorter. Lugten kan hos nogle Træsorter være ret ejen- dommelig, stammende fra de i Celler og Kar inde- holdte Stoffer; den er i Reglen stærkest hos det friske Træ, men forsvinder, naar det bliver tørt, men kan dog optræde igen paa friske Snitflader. En ejen- dommelig bitter eller sød Smag findes ogsaa hos noget Træ. Træets Hovedfordel er dets Styrke, Elasticitet, 3 i*