Lommebog For Snedkere
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 276
UDK: 674.2(022)
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og Mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
holderne. Den forreste Tilholder bestaar for det meste
af Skærmen over Kutteren, der har Omdrejnings-
punktet A beliggende saa højt, at den forreste Kant
af Skærmen, naar den lukkes ned og hviler med
sin Vægt paa Træet, kommer nær til Jærnenes Ar-
bejdssted. Paa temmelig jævnt Træ gør den Tjene-
ste som Spaanbryder.
Den bageste Tilholder bør ligeledes gaa saa nær
som muligt til Arbejdsstedet. Det bedste er, at den
er bevægelig om Kutterens Centrum, hvad man iøv-
rigt ogsaa kan sige om den forreste Tilholder. Foran
Skærmen og bagved bageste Tilholder er Fremfø-
ringsvalserne anbragte, og disse bør ligesom Kehle-
maskinens Valser være saa nær Arbejdsstedet som
muligt, for at de kan holde Træet til Bordet dér,
hvor Kutteren arbejder.
Som Regel har man den Ulempe med disse Ma-
skiner, at Valserne glider paa Træet, naar dette er
vaadt, haardt og glat eller fedtet. Dette kommer af,
at Valserne naar over hele Bredden og derfor ikke
gaar i Træet, saa de faar fat deri over tilstrækkelig
meget af Bredden. Forøger man Trykket med Vægt-
lodderne eller Fjedrene, forøger man tillige Træets
Gnidningsmodstand mod Bordet. Ved andre Maski-
ner, hvor man f. Eks. kan skærpe Valsernes Tænder
ved Slibning, og hvor man kan paasætte smalle
Valser, kan man i et saadant Tilfælde tillige for-
mindske Valsernes Tryk og derved faa det mest
genstridige Træ til at glide. Tykkelsehøvlen bliver
ofte brugt som en Slags Siethøvl, og man forlanger
da at kunne tage en ganske tynd Spaan at Træet,
138