Lommebog For Snedkere
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 276
UDK: 674.2(022)
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og Mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
skaffelse eller Ikke-Anskaffelse af en saadan Maskine
staar Spørgsmaalet om Behandlingen af Træ til
Flader.
Det er lettere og hurtigere at udføre Flader ved
at pløje Træet tæt og lidt stramt med en mindre
Fjeder og Not og derefter samle dette i en Lim-
presse, end det er at fuge og lime Træ i Haanden.
Forstaaelsen heraf trænger sig langsomt igennem og
staar, som antydet, nøje i Forbindelse med Kend-
skabet til Benyttelse af Maskiner. Er det mange Fla-
der af ensartet Bredde, man skal udføre, kan man
lige saa godt faa Træbredderne til at passe uden
Affald ved at pløje Træet som ved at fuge dette.
I saadanne Tilfælde høvler man Træet paa to Sider
og pløjer det med Kehlemaskinen. Hvis det skal
rettes, korter man Træet over, og retter det først som
sædvanlig. Er det ikke ensartede Bredder paa Fla-
der og Træ, skærer man Træet, som er afkortet, op
paa Rundsav og mærker det sammen, for siden at
pløje dette paa Fræsemaskinen. Værdien af det Træ,
der gaar til Pløjning, er kun en Brøkdel af det Ar-
bejde, det koster mere at fuge og lime med Haan-
den. Fugerne kan blive mindst lige saa smukt ud-
førte i første som i sidste Tilfælde, og den pløjede
Fuge med tilhørende Limning er til alle Træsorter
og særlig overfor Fugtighed — i Træet eller Loka-
ler — langt at foretrække i Styrke og Paalidelighed.
Hvilke Flader, de fugede, der har passeret Tykkelsehøv-
len, eller de pløjede, der er lettest at behandle bagefter,
navnlig ved Pudsningen, afhænger følgelig af, hvilke
141