Lommebog For Snedkere

 s kalder vi en Magnet. Anbringes en saadan frit be- vægelig om sit Tyngdepunkt, vil den altid dreje sig hen i en bestemt Retning, nemlig Jordens Nord- og Sydretning, hvilket har givet Anledning til, at dens ene Ende, som altid peger mod Nord, kal- des Magnetens Nordpol, medens den anden kaldes dens Sydpol. Nærmer man imidlertid en anden Mag- net til den, vil den straks gøre et Udslag fra den nævnte Hvilestilling. Alt dette viser, at der fra en Magnet udstraaler en Kraft, som kan spores i dens nærmeste Omkreds. For at faa at vide, Fig. i. hvorledes denne Kraft fordeler sig, kan man over en Magnet lægge et Stykke Papir og overdrysse dette med fine Jærnfilspaaner. Disse vil paavir- kes af Magnetkraften og vil, naar Pa- piret rystes lidt, lægge sig i ganske bestemte Figurer om Magneten (se Fig. 1 a). Man ser, hvorledes de sam- ler sig tættest om Polerne, idet de stritter ud til alle Sider. Omkring Po- lerne er Kraften stærkest, medens der næsten ingen Kraft spores omkring Magnetens Midte. Endelig er Kraften stærkest tæt ved, svagere jo længere man kommer fra Polerne. Tager man i Stedet for Stangmagneten en, der er bøjet i Hesteskoform (Fig. 1 b) og gentager sit For- søg over Magnetkraftens Styrke og Fordeling, ser man, at Spaanerne lægger sig i Buer fra den ene Pol til den modstaaende. Men anbringer man derefter et Stykke almindeligt Jærn mellem Polerne, vil Bil- 170