Lommebog For Snedkere

(væsentlig fosforsur Kalk) vanskeliggør i høj Grad Limkogningen og maa derfor helst fjærnes fuldstæn- digt med kold, fortyndet Saltsyre. Af den tilbage- blivende Brusk kan da fremstilles udmærket Lim. Naar Benlim er kommet stærkt i Vanry, ligger det dels i, at der ofte hertil anvendes halvraadne Mate- rialer, som umuligt kan give god Lim, dels i, at man af Billighedshensyn ikke har fjernet Kalksaltene før Limkogningen, men kun affedtet Benene med Benzin. Herved faas daarlig Lim. De forberedte Materialer opvarmes nu med Vand i aabne, fortinnede Kedler med indirekte Damp til ca. 95 °, hvorved Kollagenet gaar i Opløsning i Form af Lim. Limopløsningen skummes, hvorved Fedtet fjernes, og den tappes derefter ud gennem en Si- bund i Karret. Da det for at faa god Lim er nød- vendigt ved Kogningen at bruge meget Vand i For- hold til Limgods, maa Opløsningen nu inddampes ved lav Temperatur (90°—60°) til en passende Styrke, for at den kan stivne til en fast Gélé, naar den derpaa hældes i Forme. Ofte bleges den fær- dige Opløsning ved Tilsætning af ringe Mængder Svovlsyrling, hvorved Limen faar en betydeligt lysere Farve. Den stivnede Gélé skæres i tynde Plader af den kendte Størrelse og tørres paa udspændte Næt i Tørrekamre, hvor Temperaturen til at begynde med ikke maa overskride 20° Celsius, da Pladerne i saa Tilfælde vilde flyde hen. Til Slut kan Temperaturen uden Skade stige til 35 °. Jo stærkere Pladerne skrumper ind under Tørringen, jo bedre plejer Limen at være. Pladelim indeholder ca. 15 % Vand. 205