Lommebog For Snedkere

Disse to Fremgangsmaader benyttes skiftevis — undertiden mange Gange — inden man har Saven som den skal være. Hvis man har rettet den paa Højkant og synes, at nu er den lige efter Retskinnerne, skal man alt- saa forsøge, om den ikke skulde vise et Højde- drag et Stykke fra Yderkanten, naar den under- søges i liggende Stilling. Man vil opdage, at den viser dette paa større eller mindre Stykker af Omkredsen. Den har nemlig forandret sig fra før ved Retningen paa Højkant, hvilket vil förstaas, naar man ser paa Linien G, Fig. 6. Findes der en Kreds i Saven, hvortil Strækket er naaet, men kun delvis derudover, træffer vi der den Ring, som er strammet ud af Spæn- dingen fra Midlen, saaledes som selve Yderkanten skulde have været. Nu er Yderkanten slap, og det samme er Tilfældet med Saven indenfor Ringen. Den- ne er derfor sammen med Hvilepunkterne det, der bærer Saven, medens de slappere Dele hænger nedad. Derfor kan Retskinnen vise, hvor Saven er for stram, altsaa, hvor den skal strækkes. Men kun den be- skrevne Stilling og Retskinnen kan vise dette, hvor- for man kan opstille som Regel: slaa ikke paa Sa- ven uden at Retskinnen har vist, hvor der skal slaas, og hold Retskinnen efter Anvisningen. Naar Saven er færdig, maa den være saa stor i Midten, at den, naar den gaar med normal Hastig- hed, kan strække sig i Yderkanten, uden at Afstan- den fra Centrum bliver for kort. Saven bliver ikke let for stor i Midten. Man har da en Sav, der helst 42