Lommebog For Snedkere

kan en Skævhed ved Brystet A, Fig. 15, eller ved Rundingen B i Enden af Hovedet eller ved Spændeskiven eller Metriken C foraarsage, at Pinol- spidsen D, som fer løb lige, nu kaster mere eller mindre. Er Hullet for stort, kan Grunden være, at man ved at spænde Metriken trykker Akselen om i den ene Side. Som oftest findes Fejlen ved Bryst eller Hoved, og man kan da slibe disse sammen med Smergelpulver og Olie. Er Hullet for stort eller Akselen for tynd i yderste Ende, kan man med en Dorn og en Hammer trykke Hullet lidt sammen fra alle fire Sider med nogle Smaaslag i Bunden af T-Rillen. Naar Hovedet er spændt fast og Pinolspidsen løber roligt, og man ikke hører eller mær- ker nogen Brummen eller Rysten af Overvægt i Hovedet, da kan for megen Plads i Siderne være Aarsagen til, at Maskinen ikke høvler jævnt, eller blot for megen Plads i den forreste Del af Lejet nærmest Hovedet. Man maa derfor tilskrabe og spænde Lejet, saa det fortrinsvis styrer Akselen nær- mest Hovedet. Spindelen og Akselen styres overlangs ved det bageste Leje mellem Remskiven og Stopringen ved EE, Fig. 15. Stopringen er som Regel fastgjort med Gevind paa Akselen og en Kontramøtrik, saa den kan indstilles. Remskive og Stopring kan være saa nøjagtigt lavede, at man kan benytte denne Styring til Kehlearbejde; men det er meget sjældent, og man maa derfor som Regel benytte Pinolstyret (som O, Fig. 15). Akselen styres da overlangs mellem dette og det bageste Leje. Derfor kan man i Stedet for 75