Lommebog For Snedkere
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 276
UDK: 674.2(022)
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og Mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ske vist rager længere ud fra Centrum med Eggen,
men er smallere og lettere i yderste Ende end A,
hvorfor det med en bestemt Hastighed kan opveje
dette. Det er ikke ligegyldigt, hvilke Jærn man
paa denne Maade giver det dobbelte Arbejde ved
kun at anvende et Jærn paa en Glider.
Man kan ikke sætte et Jærn til at udføre Arbej-
det paa lige Platter eller Glidere, som ved E og F,
da Arbejdet derved vil faa for store Oprifter, ligesom
Forkanterne G maa tilslibes og tage Spaan begge
to for ikke at slaa Træet itu, da dette er tyndt og
derved har større Tilbøjelighed til at lade sig løfte
fra Slæden ved Jærnenes opadgaaende Bevægelse.
Derfor laver man disse saa korte, at de kun be-
rører Slæden for at forebygge den mere direkte
Løftning, som Jærn, der rager længere frem, vilde
foretage. Af samme Grund skærer man Træet temme-
lig nøjagtigt af Bredde, for at Forkantjærn eller For-
skærere ikke skal have mere Træ at tage bort end
nødvendigt.
Hvor Træets Tykkelse ikke har Betydning, vil et
Kehlejærn, som laver Hulkehl eller Staf, ikke være
saa tilbøjelig til at lave Oprifter som lige Jærn.
Som det ses paa Figurerne, danner et udadgaaende
Hjørne stadig Grænsen mellem Jærnene, fordi man
ikke i disse kan lave et skarpt indadgaaende Hjørne,
da Slibestenene ikke kan holdes skarptkantede og
man ejheller kan file i Jærnene, da disse er for
haarde dertil. Hvis de var saa bløde, at man kunde
gøre det, kunde Eggen ikke holdes tilstrækkelig
skarp i en rimelig Tid.
82