Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Stiklerne. 101 der, som f. Ex. ved Drejning af Stenfatninger, eller ved Gen- nemboring af Minuthjulshuller. 204. Hvad nu selve Stiklerne angaar, saa har jeg som Regel altid to Dobbelt-Stikler liggende færdige i den Form, stiklerne, som er fremstillet i Fig. 60, set fra Siden, i Fig. 61, set fra oven og i Fig. 62, set fra neden, og hvoraf den ene Ende skærer til højre, den anden til venstre. Den ene af disse Fig. 63. Fig. 64. er slank tilsleben, medens den ner til at brække Kanter med, anden, der hovedsagelig tje- er mere afstumpet. 205. Udfilingerne aa er anbragt for at den egentlige Skæreflade (a. b. i Fig. 60) lettere kan slibes tilbage. Mangler denne Udfiling, saa ser en Stikkel efter længere Tids Brug og hyppig Efterslibning saaledes ud, som fremstillet i Fig. 63. Skærefladen c er her bagtil bleven bredere, saa at en- hver Uddrejning, der udføres med denne Stikkel nødven- digvis maa blive konisk (bredere udvendig), selv om Univer- Fig. 65. Fig. 66. saldrejestolen ellers er i den allerbedste Orden. Men ved Stikler med den omtalte Udfiling har man meget let ved at bibeholde den oprindelige Retning for Skærefladen, selv om denne ogsaa er bleven sat meget langt tilbage (se c1, Fig. 64). 206. Foruden de to nævnte Stikler, er jeg i Besiddelse af endnu to, en større (Fig. 65) og en mindre (Fig. 66) til at dreje igennem med. Gennemsnittet af begge disse Stikler er angivet ved e, den flade Side er vist opad. Saadanne sarte Stikler maa ikke være anløbne mere end mørkeblaa, da de ellers let brække af. Erfaringen har godtgjort at saa-