Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

................ —.................M-r— ------------------- ______________________________________________________________ 102 Stiklerne. Fig. 67. Fig. 68. danne blaahaarde Stikler kunde holde meget længe; den ene af dem, som jeg bruger meget ofte, har jeg benyttet siden 1879, uden at jeg endnu har været nødsaget til at sætte den tilbage, og alligevel skærer den ganske tilfredsstillende. 207. Som ved ethvert andet Drejearbejde, maa man ogsaa her lægge særlig Vægt paa skarpe Stikler; de fleste Stikler brække nemlig kun af, fordi de ikke blive holdt til- strækkelig skarpe; de er da ikke istand til at kunde over- vinde den svære Hindring, som Spaanen undertiden kan være. 208. Endvidere er jeg i Besiddelse af endnu en Stikkel til at brække smukke runde Kanter med (313). Skærefladens Form ved begge Ender, er fremstillet i Fig 67 og 68, set fra oven. De hule Skæreflader i. i. lade sig let polere med et Stykke rundt Jerntraad eller udglødet Stykke Rundstaal. 209. Til Inddrejning af Nuter (som f. Eks. Palletlejerne i et Graham-Anker) har jeg endnu en Stikkel af den Form som er gengivet i Fig. 69 (set fra oven). Det skal her be- mærkes, at en Stikkel til et saadant Arbejde aldrig maa være saa bred, som den inddrejede Nute skal være. En bred Stikkel drejer overhovedet aldrig glat, og i Særdeleshed ikke naar den paa en Gang baade skal skære fortil, til højre og til venstre. Den maa altsaa være smallere end Nuten skal være i færdig Tilstand, saa at man bekvemt kan føre Slæden frem og tilbage. 210. Hvad nu selve Drejningen angaar, saa hører der Drejningen, hertil, som til alt andet, kun Øvelse, ikke andet end Øvelse! I visse Tilfælde — navnlig ved tykke og haarde Spaaner — er det rigtigst at dreje langsomt, i andre Tilfælde hurtigt. Skal der foretages en dyb Uddrejning, — altsaa drejes meget Messing bort, — saa anvender man med Fordel (ligesom naar Snedkeren benytter Skruphøvlen) en stærk fuldstændig