Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
112 Skiven og dens Befæstigelse. mig om, at Enden ogsaa virkelig har naaet Skiven, giver jeg en Smule Oliesmuds paa Spidsen af Pudsepin- ULp den, fører den atter forsigtigt gennem Hullerne, og idet jeg drejer den frem og tilbage, aftegner jeg E|J( Stederne, hvor de nye Piller skal sidde. For en Slfcl Sikkerheds Skyld overbeviser jeg mig endnn en fGang, forinden Skiven tages af, om denne ikke skulde have forskubbet sig under Paategningen. Men dette hænder egentlig kun, naar man ikke forinden har afslebet Skivens Bagside, idet Pudsepinden da for Fig. 71 det meste vil træffe paa Siden af den fremstaaende Emaillekegle og saaledes tvinge denne til Siden. Under Paategningen er det fordelagtigt at trykke Fingeren fast mod Forsiden af Skiven: naturligvis maa Glasset da være fjærnet fra Glasranden, alene af den Grund, at man jo ellers ikke vilde kunne undersøge, om Skiven vakler, naar man har lukket Glasranden til. — Man vil sikkert indrømme, at enhver forkert Paategning er ganske udelukket ved denne Fremgangsmaade. 227. Efter at have taget Skiven af finder man nu paa At sætte et Bagsiden af samme to cirkelrunde sorte Kredse af samme Punkt- Gennemsnit som Pillehullerne. Dette er dog kun Tilfældet, for- saavidt Skivens Bagside forinden er bleven sleben omhyggelig flad, saaledes som her er foreskrevet; er dette blevet forsømt, saa vil kun den yderste Kant af Pudsepindens Spids tegne en lille Halvbue (ingen cirkelrund Flade) paa Skraaningen af den Emaillekegle, der er bleven staaende ved de gamle Piller. Har man derimod handlet nøjagtigt efter ovenstaaende Forskrift, saa behøver man nu kun med en spids Trekant- forsænker og efter Øjemaal at sætte et Punkt nøjagtigt i Midten af hver af disse Kredse (et Arbejde, der sikkert ikke vil være noget Kunststykke for den „virkelige Uhrmager“), men naturligvis maa Punkterne ikke gaa helt igennem Kobberpladen, da Emaillen paa Forsiden ellers vil springe af. For at kunne udføre dette Arbejde sikkert, lægger man Skiven paa et fladt Stykke Kork. Forsænkeren maa være yderst skarp (hvad man desværre kun sjældent finder hos de fleste Arbejdere), da man ellers maa udøve et alt for