Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Underemaillens Afslibning. 113 stærkt Tryk paa Skiven, og saa er det jo igen intet Under, om Skiven skulde springe. I det hele taget maa man ved alt, hvad man foretager sig, stedse tænke efter, hvad der bør iagttages, og hvad der bør undgaas. Fig. 72. Emaillens Afslibning paa Skivens Underside. 228. Har man forsænket Punkterne tilstrækkelig dybt, saa visker man de sorte Mærker bort; thi man har jo nu underemaii. faaet to nye Mærker istedet, som ikke lader sig viske lens Afsiib- ud. Derefter sliber man Emaillen bort fra begge de punk- ning- terede Steder, indtil Kobberpladen kommer frem; dette sker ved Hjælp af den allerede tidligere omtalte Smergelskive, hvis Omfang helst maa være let hvælvet. Man holder bedst Skiven underneden fra mod Smergelskiven, saaledes som det er afbildet i Fig. 72. For det første kan man paa denne Maade bedre se paa hvilke Steder Slibeskiven griber, og for det andet holder Fugtigheden sig langt bedre; thi Slibe- skiven maa rigelig befugtiges med Vand, for at Ulirskiven ikke skal blive altfor varm under Slibningen. Dette er frem- deles en stræng Forskrift, hvis Ikke-Opfyldelse ofte hævner sig ved at Skiven springer; thi Varmen, der fremkommer ved den tørre Slibning, vil udvide Kobberet, men da den skøre Emaille ikke kan følge den samme Udvidelse som Underlaget, saa skal og maa jo Skiven slaa Revner; ganske vist bliver disse ikke synlige straks, men de vil senere træde frem under Skivens Opvarmning, eller naar denne skal af-