Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Underemaillens Afslibning.
113
stærkt Tryk paa Skiven, og saa er det jo igen intet Under,
om Skiven skulde springe. I det hele taget maa man ved
alt, hvad man foretager sig, stedse tænke efter, hvad der bør
iagttages, og hvad der bør undgaas.
Fig. 72.
Emaillens Afslibning paa Skivens Underside.
228. Har man forsænket Punkterne tilstrækkelig dybt,
saa visker man de sorte Mærker bort; thi man har jo nu underemaii.
faaet to nye Mærker istedet, som ikke lader sig viske lens Afsiib-
ud. Derefter sliber man Emaillen bort fra begge de punk- ning-
terede Steder, indtil Kobberpladen kommer frem; dette sker
ved Hjælp af den allerede tidligere omtalte Smergelskive,
hvis Omfang helst maa være let hvælvet. Man holder bedst
Skiven underneden fra mod Smergelskiven, saaledes som
det er afbildet i Fig. 72. For det første kan man paa denne
Maade bedre se paa hvilke Steder Slibeskiven griber, og
for det andet holder Fugtigheden sig langt bedre; thi Slibe-
skiven maa rigelig befugtiges med Vand, for at Ulirskiven
ikke skal blive altfor varm under Slibningen. Dette er frem-
deles en stræng Forskrift, hvis Ikke-Opfyldelse ofte hævner
sig ved at Skiven springer; thi Varmen, der fremkommer
ved den tørre Slibning, vil udvide Kobberet, men da den
skøre Emaille ikke kan følge den samme Udvidelse som
Underlaget, saa skal og maa jo Skiven slaa Revner; ganske
vist bliver disse ikke synlige straks, men de vil senere træde
frem under Skivens Opvarmning, eller naar denne skal af-