Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
Kunsten, at arbejde hurtigt og godt 9 en urund løbende eller endogsaa kantet tilfilet Kørner, en Stenfatning, der er bieven for stor, en Tap, der er bleven for tynd eller lignende. Kun ad denne Vej naaer han lidt efter lidt til den Øvelse, der nu en Gang er nødvendig for at alt „lykkes“ ham, saaledes som den mindre dygtige Arbejder undertiden kalder det. Men dette Udtryk er falsk; ikke blind Lykke er det, der lader alt lykkes for den dygtige Arbejder, men derimod den gennem aarelang Selvopdragelse redelig erhvervede Øvelse. Den, der er vant til at file fladt, begriber overhovedet ikke, hvorledes det er muligt for mange ældre Arbejdere fremdeles at kunde file ufladt. Vilde han selv frembringe et ufladt Filstrøg, saa maatte han omtrent gøre sig den samme Ulejlighed, som hin anden, der ikke har lært at file, maa gøre sig, naar han undtagelsesvis ogsaa en Gang kunde ønske at faa noget ordentlig filet. Jeg bliver her forsætlig ved med det simple Filstrøg, fordi det forekommer mig at være det lettest forstaaelige. At det med alle de hundrede andre af Uhrmagerens Arbejder hænger sammen paa nøjagtig samme Maade, behøver vel næppe yderligere at forklares. 8. Har man først en Gang vænnet sig til at udføre ethvert Arbejde saaledes, at det i alle Mellemstadierne kan staa for enhver Kritik, da er det første Trin betraadt, der .fører op tilToppen, fra hvilkendendygtige „legende“arbejdende Arbejder kan se ned paa sine møjsommelig, forpinte Kolleger, ganske vist uden Praleri, men meden dyb,inderlig Tilfredsstil- lelse. Altandet, hvad der endnu hører til for at naa det efter- tragtede Maal, staar i ingen som helst Forhold til de Vanske- ligheder, som — ifølge det træffende Ordsprog — Be- gyndelsen ogsaa her netop byder. Med den fremadskridende Øvelse lærer man nemlig — ved stadig at blive bedre — ganske af sig selv ogsaa at arbejde hurtigere. Har man tidligere maattet bøje ti eller tolv Gange paa den inderste Omgang af en Spiralfjeder, inden man bragte den til at løbe rundt, — fordi man enten greb fat paa et forkert Sted eller endnu ikke havde faaet den fine Følelse for at kunde træffe det rigtige Maal for