Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kunsten, at arbejde hurtigt og godt
9
en urund løbende eller endogsaa kantet tilfilet Kørner, en
Stenfatning, der er bieven for stor, en Tap, der er bleven
for tynd eller lignende. Kun ad denne Vej naaer han lidt
efter lidt til den Øvelse, der nu en Gang er nødvendig for
at alt „lykkes“ ham, saaledes som den mindre dygtige
Arbejder undertiden kalder det. Men dette Udtryk er falsk;
ikke blind Lykke er det, der lader alt lykkes for den dygtige
Arbejder, men derimod den gennem aarelang Selvopdragelse
redelig erhvervede Øvelse. Den, der er vant til at file fladt,
begriber overhovedet ikke, hvorledes det er muligt for mange
ældre Arbejdere fremdeles at kunde file ufladt. Vilde han
selv frembringe et ufladt Filstrøg, saa maatte han omtrent
gøre sig den samme Ulejlighed, som hin anden, der ikke
har lært at file, maa gøre sig, naar han undtagelsesvis ogsaa
en Gang kunde ønske at faa noget ordentlig filet.
Jeg bliver her forsætlig ved med det simple Filstrøg, fordi
det forekommer mig at være det lettest forstaaelige. At det
med alle de hundrede andre af Uhrmagerens Arbejder hænger
sammen paa nøjagtig samme Maade, behøver vel næppe
yderligere at forklares.
8. Har man først en Gang vænnet sig til at udføre
ethvert Arbejde saaledes, at det i alle Mellemstadierne kan
staa for enhver Kritik, da er det første Trin betraadt, der
.fører op tilToppen, fra hvilkendendygtige „legende“arbejdende
Arbejder kan se ned paa sine møjsommelig, forpinte Kolleger,
ganske vist uden Praleri, men meden dyb,inderlig Tilfredsstil-
lelse. Altandet, hvad der endnu hører til for at naa det efter-
tragtede Maal, staar i ingen som helst Forhold til de Vanske-
ligheder, som — ifølge det træffende Ordsprog — Be-
gyndelsen ogsaa her netop byder.
Med den fremadskridende Øvelse lærer man nemlig —
ved stadig at blive bedre — ganske af sig selv ogsaa at
arbejde hurtigere. Har man tidligere maattet bøje ti eller
tolv Gange paa den inderste Omgang af en Spiralfjeder,
inden man bragte den til at løbe rundt, — fordi man enten
greb fat paa et forkert Sted eller endnu ikke havde faaet
den fine Følelse for at kunde træffe det rigtige Maal for