Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
10 Kunsten, at arbejde hurtigt og godt Bøjningen, — saa vil dette meget snart lykkes allerede efter det tredie, det andet, ja maaske endogsaa straks efter den allerførste Bøjning. Det er dog sikkert indlysende!? 9. Her ser vi altsaa, at man ved mange Arbejder selv uden særlige Kneb kan naa til at arbejde hurtigt og godt. Udholdenhed Qer fordres kun det ene, at man i Begyndelsen, saa længe f0Maaiet det endnu skorter paa den nødvendige Øvelse, ikke sparer sig den Ulejlighed at vedblive saa længe med sine Forsøg, indtil man har naaet Maalet, selv om man ogsaa — som i det foreliggende Eksempel — skulde maatte bøje tyve Gange og atter igen prøve paany, inden Spiralen kom til at løbe helt rund. Kun denne Udholdenhed er nødvendig, men uden den gaar det overhovedet ikke. . 10. Ved de mange tusinde Haandgreb, hvoraf Uhr- magerens daglige Arbejde bestaar, kan der imidlertid læres Arbejdsfordeie ligesaa mange Arbejdsfordele, hvilke den intelligente Arbejder, der er vant til Eftertanke, for det meste selv kom- mer paa og som iøvrigt heller ikke hos enhver netop behøver at være de samme. Det er overhovedet urigtigt ved visse Arbejder at vilde paatvinge nogen en ganske bestemt Fremgangsmaade, naar han engang er vant til en anden. Alligevel lærer Erfaringen os nogle almindelige Regler, hvis Anvendelse er til Nytte for enhver, og som derfor her bør fremføres. 11. Meget vigtigt for den hurtige Arbejder er et til- strækkeligt Udstyr af praktiske, saavidt mulig enkle Værk- Rigeligt prak- tøjer. Den dygtige Arbejder skal absolut ikke for hver tisk værktøj en|<e|| Arbejde holde sig et særligt „Hjælpeværktøj“. Kan han ved Øvelse tilegne sig den Færdighed, at han f. Eks. med en almindelig Pincette kan udføre det betræffende Arbejde lige saa godt og hurtigt, da staar han sig bedst ved at forsmaa ethvert Hjælpeværktøj. Men alle Værktøjer, ved hvis Hjælp man faktisk hurtigere og sikrere kan udføre et eller andet hyppigere forekommende Arbejde, skulde enhver Arbejder besidde.