Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Fjederhus og Viserværk. 161 Indgribningen mellem Vexelhjulet og Mellemhjulet. Man vil da se, at denne Indgribning efter nogen Tids Forløb vil Fig. 98. Mellemhjulets fejlagtige Indgriben i Vexelhjulet. støde saaledes paa, som det er vist i Tegningen Fig. 98, hvor W. er Vexelhjulet med 30 Tænder og Z, et Staal- Mellemhjul med 20 Tænder, — begge stærkt forstørrede. 347. Betragter man de to Hjul, saa lægger man straks Mærke til Tændernes slanke Form i Staalhjulet Z. i Mod- Fejlens sætning til den mere plumpe Vælsning af Vexelhjulstænderne, imod hvilke en af Staalhjulets Tandspidser „sættes op“ ved H. Denne slanke Tandform giver Fabrikanterne med særlig Forkærlighed Staal-Mellemhjulene, fordi Indgribningen der- ved bliver overordentlig blød og glat ved Viserstilningen. Men naar Uhret er i Gang og Vexelhjulet er det drivende Hjul, saa opstaar der netop den Fejl som vi her har an- skueliggjort. Ved første Blik kunde man fristes til at mene, at Af- hjælpningen maa foretages ved at vælse Vexelhjulstænderne Fejlens J r ° . , , , . . Afhjælpning, tyndere. Dette vilde dog være ganske forkert. Thi ved at gøre Tanden //. smallere, gør man jo ogsaa alle de andre Vexelhjulstænder smallere; den Tand, der gaar forud for Tanden H.y vil altsaa komme til at bevæge sig nøjagtig lige saa meget til venstre i Vexelhjulets Bevægelsesretning som de andre Tænder, og Fejlen vil vedblive at være den sam-