Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Kunsten, ikke at overse nogen Fejl 15 simpelthen ikke gaa istaa af nogen som helst Grund, med Undtagelse af saadanne Tilfældigheder som Uhrmageren ikke kan afværge, som f. Eks.: et Brud paa Fjederen, et stærkt Stød eller Fald, for hvilket Ejeren selv bærer Skylden. 20. For at gøre det ganske klart, tage vi engang et lille Eksempel fra et helt andet Fag, med hvilket vi ikke staa i nogen som helst Berøring. Tilfældigvis er et saadant Tilfælde for nogen Tid siden virkelig hændet mig. Jeg havde ladet et Par Støvler forsaale, og Arbejdet var tilsyneladende rigtig pænt udført. Men da jeg trak Støvlerne paa, berørte min Hæl og mine Taaspidser et større Antal smaa spidse Træpløkke og Jernsøm, der stak ca. x/2 cm. frem over den indvendige Del af Saalen. Det samme var Tilfældet med begge Støvlerne. Da jeg personlig foreholdt Mesteren ham hans Fejl, undskyldte han sig med, at det var jo „kun en Bagatel“ og var yderst forbavset, da jeg bemærkede: „Men det er dog en af de allerværste Fejl, der kan forekomme!“ — „Hvorledes det?“ — „Det skal jeg straks sige Dem“, svarede jeg ganske venligt; „Støvlerne har dog den Be- stemmelse at skulde beskytte mine Fødder mod Fugtighed og haarde eller spidse Stene, ikke sandt? Nu vel da, men i Stedet for at gaa med saadanne Støvler, befinder jeg mig dog ubetinget langt bedre, naar jeg gaar barfodet; thi med Jernspidserne i Fødderne holder jeg det dog ikke ud i to Minutter!“ — Et forlegent Smil paa Mesteren beviste, at han ikke havde noget at indvende imod min Logik, og vi var fuldstændig enige, da jeg til Slutning bemærkede, at i en vis Forstand havde den ringe Fejl naturligvis kun været en mindre omhyggelig Udførelse, altsaa nærmest „en Bagatel“ i Modsætning til hin første store Fejl, der gjorde Støvlerne ganske ubrugelige. 21. Men nøjagtig saaledes maa vi ogsaa dømme i vor Forretning. Jeg har haft mangen en Svend, der i Be- Der gjves gyndelsen mente, det var „kun en Bagatel“, naar et Uhr, ingen „Baga- han lige havde repareret, i Løbet af Natten var gaaet istaa, tøller* fordi to af Viserne hængte sammen; men det var aldrig