Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Spærværket 183 skulde have bøjet sig lidt opefter, saa maa den rettes om- trent ved e, saa at den frie Ende kan komme til at vende nedad mod Uhrpladen. Er Fjederen temmelig haard (hvad man kan overbevise sig om ved at file paa Undersiden), saa maa den rettes ned ovenfra med Strækkehammeren paa en Staalambolt (se Fig. 180, Afsnit 588). Udviser Prøven, at Fjederen idetmindste har været anløben lyseblaa, saa kan man ogsaa lægge den over en hul Messingambolt og sim- pelthen bøje den med Hammerpennen (se Fig. 181, Afsnit 589). 393) Dermed kunne vi forlade dette simple, men dog for Reparatøren saa vigtige Gebet. Principperne efter hvilke ^nJrn®9elrer et Spærværk skal undersøges og ordnes, er altid de samme, søgeise a{ nemlig; Spærværket 1) Spærhagen (Kegle eller Fjeder) maa altid gribe ned i Bunden af Spærtænderne og være tilstrækkelig modstands- dygtig til at kunne udholde Trykket fra Spærtænderne.—Jo mindre Spærhjulets Diameter er, desto mindre bliver Trykket; 2) Spærhagen maa ikke kunne vige ud til Siden for Spærhjulet; 3) Spærfjederen maa være saa lang og elastisk som mulig og maa hellerikke kunne glide bort fra Spærhagen; 4) Begge Dele maa besidde den rigtige Hærdegrad. Er alle disse Betingelser opfyldte, saa vil Spærværket ubetinget arbejde sikkert i mange Aar.