Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Bøjleoptrækket. 394. Ved Remontoiruhre kommer der yderligere nogle specielle Fejl med i Betragtning. Først og fremmest er det Optræksvæi- Optræksvællens mangelfulde Befæstigelse, der meget hyppig le”S 8efæeise volder Reparatøren store Ubehageligheder. Da baade Vællen og Kronen samtidig gaar tabt naar Befæsligelsen er mangel- fuld, saa har Uhrmageren af denne Grund dobbelt Anledning til at vende hele sin Opmærksomhed mod dette Punkt. 395. Hvor Vællen er befæstiget ved Hjælp af en saa- Befæstigeise kaldt bride — en smal Staalarm der fjedrer sig opad og *ed en Skrue hvis fri Ende ved Tilskruningen presses ned imod Pladen — er Faren ikke særlig stor; men i saa meget højere Grad er denne tilstede i de billige Lommeuhre, hvor den alminde- lige Befæstigelse er en lille Skrue, hvis Ende griber ned i en Nut i Vællen. Her maa der passes omhyggelig paa, 1. at Nuten er drejet dybt nok ned; 2. at Befæstelses-Skruen ogsaa griber dybt nok ned i Nuten; 3. at Skruen ikke blot holder godt, men at den ogsaa efter Tilskruningen ligger godt fast mod Overfladen (Halv- eller Trekvart-Plade), uden dog at klemme Optræksvællen med sin Spids. 396. I denne sidste Henseende bliver der meget ofte For lang Be- syndet. Mange Arbejdere overtænker slet ikke Sagen, naar fæSti9Skrué Vællen klemmer sig efter at Skruen er skruet fast, men skruer uden videre denne en eller en V« Omgang tilbage, og lader det dermed være godt. Men en saadan Skrue maa ubetinget dreje sig løs med Tiden. Thi det der giver den Fasthed er ikke Gevindernes Gnidning i Skruehullet, men derimod Gnidningen mellem det fast tilskruede Skruehoved og Klobenfladen. Skruen maa derfor i hele sin Længde være