Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

238 Ankergangens Ordning Bygningsfejl — hvis jeg tør udtrykke mig saaledes — og samtidig taale adskillige Reparations-Mishandlinger inden* den helt nægter at gøre Tjeneste. Derfor er det heller ikke nogen ren Umulighed, at bringe et i Grunden mindre godt bygget Ankeruhr til at gøre en god Gang. 519) Og dog finder man saa sjælden denne Evne! Begynderen er selvfølgelig at undskylde; thi han besidder ikke den nødvendige Erfaring, som netop er ganske uund- værlig ved Ankergangen. Men ogsaa Kundskaberne hos de ældre Arbejdere, der f. Eks. i aarevis kun har arbejdet i finere Forretninger, og kun har havt med mer eller mindre fejlfri (Ihre at gøre, svigter undertiden fuldstændig, naar de en enkelt Gang skal bringe en i enhver Henseende fejlfuld Ankergang i Orden. Ikke blot at de overhovedet overser mange betydelige Fejl, men de afhjælper ogsaa hyppig de virkelig fundne Fejl paa en saa forkert Maade, at der der- ved opstaar nye, undertiden endnu værre Fejl. Og nægter saa det paa denne Maade „reparerede“ Uhr at gøre Tjeneste efter Afleveringen, ja saa maa den daarlige Kvalitet holde for, - et Paaskud som jeg absolut ikke kan godkende. 520) Dermed skal det dog ingenlunde være sagt, at man ville kunne tvinge et simpelt Ankeruhr til at gøre den samme Gang som et fint Præcisionsuhr; men jeg forlanger, at det Uhr, som en dygtig Arbejder efter et omhyggeligt Eftersyn afleverer, under alle Omstændigheder gaar. Er det i Virkeligheden saa daarligt, at det ikke kan bringes til at gaa, uden at der bliver indsat saa mange nye Dele, at Reparationen ikke kan betale sig, da maa den dygtige Ar- bejder allerede kunne se det, naar Reparationen begynder. Men har han en Gang repareret hele Uhret, saa kan der ikke mere være Tale om at det maa gaa istaa, hverken naar det hænger paa Væggen, eller naar det bæres i Lommen, ved Ridning eller lignende; og Uhret maa regulere saa godt, at det i det højeste daglig differerer en Brøkdel af et Minut, — dermed vil Gennemsnitskunden som Regel være tilfreds. 521) Paa hvilken Maade der nu maa gaas frem ved de fejlfulde Ankeruhre, for med Sikkerhed at kunne opnaa I