Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
Ankergangens Ordning.
betydelig mere sejgt og eftergivende end Staal, saa sætter man
her Mejselen paa et noget mere tilbageliggende Sted (indtil
1 mm fra den yderste Begrænsningskant). Da Gaffelen for
det meste slutter saa temmelig af med den øverste Plade-
rand, saa kommer kun den øverste Del al af Begrænsnings-
kanten, der hvor Mejselhugget har virket stærkest, med i
Betragtning.
. 663) Vil man undgaa at strække Begrænsningskanterne,
At indbore e]jer Springer der under Strækningen et Stykke af, hvad for
stifter det sejge Messings Vedkommende kun kan forekomme ved
stor Uforsigtighed eller Kejtethed, saa borer man, saa tæt
op ad Begrænsningskanterne som muligt, to Anslagsstifter
ind i Grundpladen.
664) Dermed vilde vi altsaa ogsaa have ordnet den
Afstand'ka °S fjerde Fejl. Men Sagen gaar ikke altid saa let
Knivspidsen som det her er blevet skildret; vi ville derfor ogsaa
tage de andre Muligheder med i Betragtning, som kunde
r forekomme ved det skildrede Arbejde. Særlig gælder dette
Strækningen af Kniven ved Hjælp af et Mejselhug (656).
Som jeg allerede tidligere bemærkede, er dette efter min For-
mening en fuldtud tilladelig Fremgangsmaade (saa meget
mere som den meget sjælden vil blive anvendt ved virkelig
„fine“ Ankeruhre, alene af den Grund, at man i disse Uhre
ikke let vil træffe paa en Gaffel eller Kniv, der er for kort);
endvidere er den ogsaa meget anbefalelsesværdig paa Grund
af sin hurtige Virkning; men den besidder dog en Ulempe,
der navnlig i Begyndelsen, saa længe man endnu ikke har
den rigtige Øvelse, er meget følelig. Det kommer nemlig
uhyre meget an paa, i hvilken Afstand Mejselen bliver sat
fra Knivspidsen. Den rigtige Afstand, der er ca. 1/s mm,
maa enhver Begynder først udfinde ved Forsøg.
665) Bliver Mejselen anbragt altfor tæt ude ved Spidsen,
Sikkerheds- saa springer der, førend man aner det, en tynd Spaan af
springerTf Knivspidsen, hvorved denne, istedetfor at blive længere, er
bleven endnu kortere. Sætter man, omvendt, Mejselen altfor
langt bort fra Spidsen ind paa Knivens Overflade, saa er
den forreste Ende, som skulde stødes frem, for tyk til at