Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
294 Ankergangens Ordning. betydelig mere sejgt og eftergivende end Staal, saa sætter man her Mejselen paa et noget mere tilbageliggende Sted (indtil 1 mm fra den yderste Begrænsningskant). Da Gaffelen for det meste slutter saa temmelig af med den øverste Plade- rand, saa kommer kun den øverste Del al af Begrænsnings- kanten, der hvor Mejselhugget har virket stærkest, med i Betragtning. . 663) Vil man undgaa at strække Begrænsningskanterne, At indbore e]jer Springer der under Strækningen et Stykke af, hvad for stifter det sejge Messings Vedkommende kun kan forekomme ved stor Uforsigtighed eller Kejtethed, saa borer man, saa tæt op ad Begrænsningskanterne som muligt, to Anslagsstifter ind i Grundpladen. 664) Dermed vilde vi altsaa ogsaa have ordnet den Afstand'ka °S fjerde Fejl. Men Sagen gaar ikke altid saa let Knivspidsen som det her er blevet skildret; vi ville derfor ogsaa tage de andre Muligheder med i Betragtning, som kunde r forekomme ved det skildrede Arbejde. Særlig gælder dette Strækningen af Kniven ved Hjælp af et Mejselhug (656). Som jeg allerede tidligere bemærkede, er dette efter min For- mening en fuldtud tilladelig Fremgangsmaade (saa meget mere som den meget sjælden vil blive anvendt ved virkelig „fine“ Ankeruhre, alene af den Grund, at man i disse Uhre ikke let vil træffe paa en Gaffel eller Kniv, der er for kort); endvidere er den ogsaa meget anbefalelsesværdig paa Grund af sin hurtige Virkning; men den besidder dog en Ulempe, der navnlig i Begyndelsen, saa længe man endnu ikke har den rigtige Øvelse, er meget følelig. Det kommer nemlig uhyre meget an paa, i hvilken Afstand Mejselen bliver sat fra Knivspidsen. Den rigtige Afstand, der er ca. 1/s mm, maa enhver Begynder først udfinde ved Forsøg. 665) Bliver Mejselen anbragt altfor tæt ude ved Spidsen, Sikkerheds- saa springer der, førend man aner det, en tynd Spaan af springerTf Knivspidsen, hvorved denne, istedetfor at blive længere, er bleven endnu kortere. Sætter man, omvendt, Mejselen altfor langt bort fra Spidsen ind paa Knivens Overflade, saa er den forreste Ende, som skulde stødes frem, for tyk til at